Arkiver

I dag er det to år siden …


Hverdagen.

… jeg sidst har været på arbejdet.

Jeg kan altså simpelhen bare ikke fatte, at der allerede er nået at gå to hele år siden jeg sidst har været på arbejdet, og selv om jeg er begyndte at få det bedre og jeg især er begyndt at få det bedre, efter jeg blev 100% fuldtidshjemmegående for min egen eller rettere min Skats regning, så føler jeg mig desværre stadigvæk ikke helt på toppen.

Derfor glæder jeg mig over, at min Skat har givet mig muligheden for at gå hjemme samt at jeg stadigvæk har hans 100% fulde opbakning, og at min psykolog flere gange har sagt til mig, at jeg skal forsætte med at være hjemmegående lige så længe jeg selv har lyst til at være det samt min Skat og jeg kan få vores økonomi til at hænge bare nogenlunde fornuftigt sammen.

Jeg vil ikke ligefrem påstå, at jeg savner et job og jeg savner i hvert fald slet ikke mit sidste job, som på grund af blandt andet et meget dårlig både fysik og psykisk arbejdsmiljø kørte mig helt ned.

Jeg indrømmer hellere end gerne, at minderne fra mit sidste job altså ikke ligefrem er med til at give mig lyst til at få et nyt job. For jeg er simpelhen bange for, at historien skal gentage sig, især fordi jeg desværre nok stadigvæk er alt for pligtopfyldende.