Arkiver

Indlæg nummer 3.500


Hverdagen.

Lige nu holder jeg en kort pause foran computeren, før jeg sætter mig ud på vores altan, hvor jeg vil nyde det dejlige solskinsvejr, imens jeg dels holder vores små plantebabyer med selskab og jeg dels vinder nogle nøgle garn op.

Jeg nåede at gå rundt om containeren til dagrenovation, rundt om containeren til pap samt rundt om postkassen med et enkelt brev, før jeg gik over til Aldi på Søndre Ringvej, hvor jeg lige fik købt de sidste af de madvarer, vi skal bruge i løbet af den kommende weekend samt pinse.

Da jeg kom hjem igen og jeg havde fået puttet de nyindkøbte varer på plads, satte jeg alle de små plantebabyer ud på deres hylder ud på altanen, før jeg smurte samt spise min froskot, imens jeg læste lidt tilbage på min blog og for sjov skyld trykkede jeg på knappen Statistik. Dermed opdagede jeg, at jeg på nuværende tidspunkt af min blogs liv har nået at skrive ikke mindre end 3.499 indlæg. Hvilket jo så betyder, at dette indlæg er nummer 3.500 i rækken af indlæg på denne blog.

🙂

Jeg kan lige så tydeligt huske, at da jeg skrev indlæg nummer 35, syntes jeg, det var helt vildt, jeg allerede havde nået at skrive så mange indlæg på min blog i løbet af kun små tre måneders tid.

Jeg kan ikke huske, om jeg over hovedet taget nåede at opdage, at det var indlæg nummer 350, jeg var i gang med at skrive, da jeg skrev det, men jeg kan huske, jeg syntes, det var helt vildt, jeg havde nået at skrive 242 indlæg, da min blog fyldte et år, og jeg var ikke mindre forbavset over at opdage, jeg havde nået at skrive 784 indlæg, da den fyldte to år.

Hvor mange flere indlæg jeg i fremtiden når at skrive på min blog, aner jeg til al held ikke noget om. Til gengæld ved jeg, at jeg ikke lige frem har planer og at holde op med blogge og jeg ved også, jeg har en liste med lidt over 200 indlæg, jeg stadigvæk "mangler" at skrive om nogle af alle de mange dejlige ture, min Skat og jeg har været på i løbet af de sidste tre års tid.