Jeg føler mig godt nok lidt mat samt træt her til morgen og jeg håber ikke, det skyldes, jeg er ved at overtage den omgang, min Skat "hyggede" sig med i hele vores Kristi Himmelsfarts ferie. Hvis jeg havde været et apparat eller en maskine, hvad det måske hjulpet, hvis man havde udskiftet mine batterier eller min strømforsyning, men nu er jeg bare et menneske og derfor kan lige præcist ingen af de to muligheder nok bruges i dette tilfælde.

Havde det været før, jeg kørte helt ned, havde jeg nok bare fuldstændigt totalt både ignoreret samt overhørt det, min krop prøver på at fortælle mig her til morgen, men i dag vælger jeg at passe på mig selv og derfor vil jeg tage den lidt med ro i hvert fald her til morgen, hvis jeg så får det lidt bedre i løbet af formiddagen kan jeg stadigvæk godt nå at klare de mest nødvendigste af dagens praktiske opgaver.

Se det er så bare endnu en af de mange dejlige fordele, jeg har, fordi jeg lige for tiden er 100% frivilligt fuldtids hjemmegående for min egen eller rettere min Skats regning, da det er ham og kun ham samt min meget lille opspring, der har forsøget i mig i de sidste små to års tid. For jeg skal altså ikke nødvendigtvis møde et bestemt sted til en bestem tid samt være der i et bestemt antal timer og jeg skal heller ikke nødvendigtvis nå at udføre som minimum et vist andtal opgaver i løbet af en dag som i dag.

Dette tillader jeg mig at nyde fuldt ud samtidigt med jeg føler mig meget heldig, fordi jeg har fået denne mulighed. Jeg er der også udemærket godt klar over, at jeg aldrig nogensiden havde fået denne dejlige mulighed, hvis ikke min Skat var kommet ind i mit liv og jeg er ham der også så dybt taknemmelig, som nogen kan være, fordi han af kærlighed har givet mig denne dejlige mulighed.

Så indtil videre er det ikke lige frem noget at skrive hjem om eller for den sags skyld om på bloggen, det jeg har nået her til morgen. For indtil videre har jeg stort set endnu ikke nået så forfærdigligt ret meget andet end lige præcist det allermest nødvendige.

Dette vagte så min nysgerrighed efter, havde min Skat og jeg for eksempel nåede den 17. maj sidste år og derfor har jeg igen brugt lidt tid på at læse tilbage i vores liv via min blog.

Den 17. maj sidste år var en søndag og det var den dag, hvor min Skat og jeg skulle til at finde tilbage til os selv og vores hverdag. Kort skrevet … skulle vi deaktivere den pauseknap, vi havde trykket på cirka halvanden måneds tid tidligere, da det gik op for os, hvad vej det ville gå med min Skats farmor.

Den 17. maj 2008 var en råkold lørdag og den dag nåede vi blandt meget andet en tur til Ikea, hvor vi købte nye hvide porcelæns urtepotteskjulere til vores planter. På hjemvejen besøgte vi for første og ind til videre også den eneste gang Hedeland, hvor vi gik en hygge lille tur, før vi atter satte kursen mod Roskilde. Vi fik blandt andet lige købt nogle nye landænder, før vi nåede hjem. Resten af dagen gik blandt andet med, min Skat fik pottet vores blomsterbabyer- samt børn om og ellers kunne vi nyde en nogenlunde solnedgang.

Den 17. maj 2007 var en torsdag og lige præcist den dag, havde den ene af vores to voksblomster valgt at lade en flot blomsterklase springe ud. Det er nu helt sjovt at se, hvor meget de to planter er vokset på bare tre års tid. Det var også den dag, min Skat fremstillede den nuværende header til min blog, og jeg er stadigvæk så glad for den, at jeg ikke kan se nogen grund til at skriften den ud. Selv nåede jeg den dag at blive færdigt med en lille fødselsdagsgave til Annes datter.

Den 17. maj 2006 var en onsdag og jeg har slet ikke skrevet noget på min blog den dag, men det var jo også i den periode, hvor min Skat og jeg ikke kun var i den grad ophængte på hver vores arbejdeplads samtidigt med vi også lige skulle sørger for at passe samt pleje min Skats framors hus samt have, så begge dele kunne fremstå så flotte som overhovedet taget mulig, hver gang ejendomsmægleren skulle vise det frem. Tre dage før har jeg dog glædet mig over, jeg har nået at hækle tolv små gule stjerner og tre dage efter glædede jeg mig over, jeg nu havde nået at hækle fire små og 27 store gule blomster.

Hvad mandag den 17. maj i år har at byde på, ved jeg til al held ikke noget om på nuværende tidspunkt af dagen, men jeg håber på, at hvis jeg næste år den 17. maj læser tilbage på min blog, at jeg så kommer til at huske dagen som en rigtigt dejlig en af slagsen, og nu må jeg vist nok heller se at komme i gang med noget fornuftigt. Jeg kan jo altid starte med at fylde vaskemaskinen samt sætte den i gang med arbejde.