I tirsdags kom jeg jo til at røbe endnu en af mine nok mange små særheder, hvis der ellers er nogen, der regelmæssigt læser med på denne blog. For jeg kom til at fortælle, at jeg lige for tiden stort set næsten hver morgen, imens jeg spiser min morgenmad, kommer til at søge tilbage i tiden via min blog.

Det gjorde jeg også her til morgen og dermed fandt jeg ud af, at den 10. maj sidste år var den anden søndag i maj måned og dermed Mors Dag. Jeg fandt også ud af, at en del af min Skats familien endnu en gang "pissede" på os ved ikke at overholde en aftale. En aftale den gren af familien vel og bemærket selv havde trukket ned over hovedet på os, og selv om der nu er gået et helt år og jeg dermed skulle være kommet så langt med mit liv, at jeg da lykkeligvis har glemt alt om den lille episode, så må jeg også indrømme, at det har jeg altså ikke og jeg har desværre eller som min psykolog nok ville skrive det heldigvis heller ikke ændre min opfattelse om det, der forgik den dag.

Den 10. maj 2008 var en lørdag og det var oven i købet pinselørdag. Den dag var også den allerførste gang min Skat og jeg deltog i en Fortælle Festival på Lejre Forsøgscenter, der jo sidste år skiftede navn til Sagnlandet lejre. Jeg kan lige så tydeligt huske flere af de mange gode historier, vi hørte den dag, og jeg kan stadigvæk også godt huske det mere end kønne skue, vi oplevede på den lille omvej, vi kørte for at komme hjem.

Den 10. maj 2007 var en torsdag, jeg har ikke skrevet noget den dag, men det var jo også i den periode, hvor jeg var mere eller mindre i fuld gang med at knogle mig selv ihjel i et desperat forsøg på at leve op til min arbejdsplads og især min daværende chef helt urimelige høje krav til mig. To dage før har jeg skrevet om en kraftige oprydningen af mit klædeskab og to dage efter har jeg skrevet om den hvide indianer- samt hippie-inspireret blus, jeg endeligt var blevet færdig med at hækle.

Den 10. maj 2006 var en onsdag, jeg har heller ikke skrevet noget den dag, men det var jo også i den periode, hvor min Skat og jeg ikke kun var i den grad ophængte på hver vores arbejdeplads samtidigt med vi også lige skulle sørger for at passe samt pleje min Skats framors hus samt have, så begge dele kunne fremstå så flotte som overhovedet taget mulig, hver gang ejendomsmægleren skulle vise det frem. Dagen efter har jeg dog skrevet om den hvide poncho til mig selv, jeg endeligt langt om længe var blevet færdig med at hækle.

Hvad mandag den 10. maj i år har at byde på, ved jeg til al held ikke noget om på nuværende tidspunkt af dagen, men jeg håber på, at hvis jeg næste år den 10. maj læser tilbage på min blog, at jeg så kommer til at huske dagen som en rigtigt dejlig en af slagsen.