I går aftes havde Anne og jeg aftalt, at vi skulle tales ved et sted imellem klokken 9:00 og klokken 10:00 i dag. Så vi kunne aftale nærmere omkring, hvordan vi skal takle fordelingen af opgaverne i forbindelse med at rydde op og sortere i alle Farmors ting, som vi jo skal have overstået, før vi kan komme i gang med at tømme hendes plejebolig. Så derfor undrede det mig ikke ret meget, da Anne ringede til os klokken lidt over 9:00 på en søndag formiddag, ellers vil jeg godt nok havde undret mig. For hun og hendes familie er ikke just kendt for at være morgenmennesker og slet ikke på søndage nok snare tværtimod.
Anne ville have at vide, hvad jeg havde aftalt med min Skats grankusine, men da vi stadigvæk ikke havde hørt noget hverken fra hende, hendes far eller nogen som helst andre fra den gren af familien, kunne jeg jo kun fortælle Anne, at der endnu ikke er aftalt noget som helst. Dette blev Anne næsten lige så sur over, som jeg allerede var det, og det kan jo heller ikke passe, at fire mennesker skal sidde og vente på at komme i gang med at løse en opgave, som ingen andre i denne familie gider at beskæftige sig med, bare fordi en person ikke kan holde sin aftale.
Det meget korte af det meget lange er … at Anne ringede til min Skats grankusines far, der gav Anne hans datters telefonnummer, at Anne derefter ringede til mig og gav mig telefonnummeret og at jeg så ved 9:45 tiden ringede til min Skats grankusine. Hun var lige stået op, for det er jo søndag morgen, og "ups" hun havde helt glemt at ringe til mig i går, sådant som hun havde lovet det, for de havde haft gæster. Min Skats grankusine kunne ikke lige fortælle mig, hvad tid hun kunne komme ud til Farmors plejebolig for at finde ud af, om der er noget, hun gerne vil have, og hun kunne slet ikke fortælle mig, hvornår hun kommer for at hente de ting, som hun og hendes far allerede har fortalt os, at de gerne vil have.
Sådant noget kan jeg altså slet ikke bruge til noget som helst. Vi står med en plejbolig, der skal været tømt senest på fredag, hvor vi skal have flyttesyn og nøglerne skal afleveres umiddelbart derefter. Vi står fire mennesker, der ikke lige kan tage fri fra vores daglig forpligtelser for at lukke en "sløv" person ind i løbet af den kommende uge, og vi kan jo heller ikke komme til at gøre rent, før lejligheden er tømt. Så var jeg ikke halv sur i forvejen, blev jeg det. Jeg var nok heller ikke særlig sød, da jeg på en mindre pæn måde fik fortalt min Skats grankusine … at hun kommer i dag og gerne så tidligt som muligt, at hun ser det hele igennem i dag og at hun henter det, som hun og hendes far gerne vil have i dag ! For hvis hun ikke gør det, så bliver det hele kørt på Kara eller på Shurgard på hendes og hendes far regning.
Min Skat og jeg kørte ud til Farmors plejebolig, og vi var lige gået i gang med at danne os et overblik over i hvilken rækkefølge, vi skulle tage opgaverne, da Anne ankom ved 10:00 tiden. Anne gik i gang med at rydde op og sorter i Farmos køkkenskabe og køkkenskuffer … hvad skal gemmes til hvem, hvad skal til genbrug og hvad skal bare smides ud.
Min Skat og jeg gik i gang med indholdet af Farmors bogreol. Vi tog bøgerne en for en, som de stod på hylderne, og vi læste forfatteren samt titlen op på dem alle samme. Dem, som min Skats grankusine og hendes far gerne vil have, blev stående i reolen, som hun også gerne vil have, og resten blev pakket ned til henholdvis Anne i en papkasse, min Skat i en klapkasse og til genbrug i nogle flyttekasser.
Anne, min Skat og jeg var nået cirka halv vejs igennem henholdvis køkkenets og bogreolens indhold, da Annes mand ankom. Han startede med at tage sofabordet, som min Skats tante har givet Farmor og som hun derfor gerne vil have tilbage, samt elefanten og det indrammede fotografi, som hendes for længst voksne hjemmeboende datter gerne vil have, og derefter kørte han ind til dem med det ønskede. Han var væk i lidt over en times tid og da han kom tilbage kørte han over til Fakta i Hyrdehøj Centret, da vi havde brug for en ny forsyning af store plastik sække.
Annes mand var lige kørt, da min mobiltelefon ringede. Det var min Skats grankusine, som ikke lige kunne finde ud af, hvor Farmors plejebolig ligger. Det er der så ikke noget underligt i, for selv om min Skats grankusine påstår, hun holdt så meget af Farmor, har hun dog trods alt aldrig i løbet af de fire år, Farmor har boet i sin plejebolig, kunne finde tid til at besøge hende.
Jeg gik ud til min Skats grandkusine og det viste sig, at hun havde taget sin mand og deres to mindre børn med samt at de havde fundet ud af at spænde en trailer bagpå deres bil. Min Skats grandkusine og hendes mand gik i gang med at finde ud af, hvilke ting de gerne ville have samt hvordan de skulle pakke traileren. Imens forsatte Anne, min Skat og jeg med det, som vi allerede var gået i gang med, og da vi var blevet færdige med det, gik Anne og min Skats grankusine i gang med at rydde op og sortere i alle Farmors sko og støvler samt i alt hendes tøj. Imens Annes mand hjælp min Skats grankusines mand med at bære alle de store ting, som de gerne ville have, ud i deres bil og trailer. Min Skat og jeg begyndte at rydde op og sortere i indholdet af Farmors to kommoder.
Min Skats grandkusine, hendes mand og deres to børn kørte, lige efter Annes mand og hendes mand var blevet færdige med at pakke deres bil samt Anne og hun var blevet færdige med at sortere i Farmors garderobes indhold. Annes og hendes mand puttede de ting, som de gerne ville have samt det af de ting, som skal til genbrug, der ikke er tøj, ud i deres to bilen samt deres trailer, før de kørte hjem ad. Min Skat og jeg gik i gang med at rydde op og sortere i badeværeslet indhold. Da vi var blevet færdige med det, puttede vi de ting, som vi gerne vil have ud i vores bil. Vi nåede lige at tale lidt med Joan, der har været fast dagvagt i stort set al den tid, Farmor har boet i sin plejebolig, fordi vi gerne vil sige pænt tak for den søde måde, hun har været på både over for Farmor og os, før vi kørte hjem ad.
Vi var hjemme hos os selv ved 15:30 tiden. Efter vi havde tømt bilen samt fået noget hurtigt frokost, satte min Skat sig at se Formel 1, som han havde optaget, imens vi knoglede ud i Farmors plejebolig, og da jeg ganske som i går igen hyggede mig med småmigræne, lagde jeg mig og sove i nogle timers tid. Før jeg satte mig ved computeren for at tjekke mail.
Nu har min Skat lige fortalt mig, at vores aftensmad er lige ved at være færdig, så hvis jeg lige vil dække vores spisebord, så kan vi komme i gang med at spise. Da man aldrig nogensinde skal lade mad og slet ikke varm mad vente på sig, vil jeg derfor stoppe mit bloggeri for denne gang.