Dagens solnedgang over Køgevej klokken cirka 20:55 …
… klokken cirka 21:00 …
… klokken cirka 21:10 …
… klokken cirka 21:15 …
… klokken cirka 21:20 …
… og klokken cirka 21:30 …
… som jeg oplevede og fotograferede den fra vores altan.
Endnu en gang har jeg tilladt mig at stoppe op og holde en pause i vores eller så travle hverdag for at nyde øjeblikkets magi fuldt ud. For den slags skal der i allerhøjeste grad også være både plads og tid til i det daglige.
Sidste gang min Skat var i gang med at potte vores blomster babyer og børn om, fik han også lige sået en kvart pose "Japansk blomster tæppe". Selv om det nu kun er elve dage siden, så er der allerede begyndt at kigge ret så meget frem …
… ned i urtepotten, og vi er allerede så småt begyndt at tvivle på, om der mon bliver plads nok til dem alle samme i den urtepotte eller om vi skal have fordelt over i flere urtepotter.
Det bliver i hvert fald helt sikkert meget spændende at følge med i, hvad alt dette grønne myldre kommer til at udvikle sig til.
… blev to meget forskellige retter. For min Skat fik pasta med kødsovs …
… og jeg fik to forårsruller …
… med fyld af grønsager og hønsekød. Dertil spiste vi begge to nogle skriver rugbrød.
Så har jeg lige fået sat frimærket på den sidste kuvert til det sidste af de tyve takkekort, der skal sendes til de af Farmors familiemedlemmer, venner, tidligere naboer med meget mere, der sendte en buket blomster eller deltog i hendes bisættelse, og som bor her i Danmark. Så mangler vi kun at skrive de to takkekort, der skal til familien i USA, men de to takkekort, håber jeg, kan blive til to takkemail, som min Skat vil tage sig kærligt af.
Egentlig var det ikke det at skrive takkekortene, der har taget mest tid, men derimod det at finde frem til folks efternavne og især deres adresser. Godt jeg har haft både Anne og computeren til at hjælpe mig med den del af opgaven.
Dermed har jeg fået aflivet endnu et af de hængepartier, som har "drillet" mig i næsten to ugers tid. Måske er det efter nogens mening nok lidt sent, at jeg får skrevet samt sendt disse takkekort, men så kan jeg vel altid trøste mig med, at man plejer at sige … bedre sent end aldrig.
Nu skal jeg så bare lige en tur rundt om postkassen med alle tyve takkekort, så er de også helt ud af vores verden, hvilket føles enormt skønt.
Dagens solopgang over Astersvej klokken cirka 5:30 …
… og klokken cirka 5:40 …
… sikke en smuk naturoplevelse alle dem, der sover længe, snyder sig selv for.