Arkiver

Næsten midt i arbejdsugen


Hverdagen.

Så er det allerede blevet onsdag morgen igen og dermed er vi endnu en gang nået til midten af en arbejdsuge. Min Skat på hans arbejde og jeg herhjemme, hvor jeg lige for tiden er i fuld gang med at prøve på at komme til bunds i alle de mange både små og store hængepartier, der har nået at hobe sig op i løbet af den sidste måneds tid.

Jeg ved ikke rigtigt, hvad der er galt med mig, men lige for tiden så føler jeg igen, at tiden simpelhen bare flyver af sted og jeg har mere end almindeligt svært ved at følge med den. Jeg skulle vel ellers som sådant i hvert fald i teorien have muligheder nok for at kunne følge med tiden lige for tiden, hvor jeg jo stadigvæk er 100% fuldtids hjemmegående.

Årsagen er jo nok, at jeg bruger det meste af tiden på at komme til bunds i samt på andre måder få løst alle de alt for mange både små og store hængepartier, som efterhåndens igen har nået at hobe sig op i vores hjem, og at ting tager tid samt at visse ting tager meget mere tid, end man måske lige er klar over eller vil være ved.

På den anden side når jeg sidder og læser lidt tilbage på min blog, der jo også er min dagbog, så undre det mig faktisk, at vi ikke er kommet endnu længere tilbage med vores egne ting end, hvad vi rent faktisk er. For vi har godt nok ikke brugt ret meget tid på os selv eller vores hjem i den sidste måneds tid.

Selv om uge 18 år 2009 var meget hektisk, så må jeg jo også indrømme, at ugerne før og ugen efter ikke var ret meget mindre hektiske. Med alle de ting, som både min Skat og jeg har nået at klare alene i løbet af de sidste to ugers tid, er det faktisk ikke underligt, at vi ikke også har kunnet nå noget i vores eget hjem.

Faktisk vil jeg snare påstå, at det er underligt, at vores eget hjem ikke er mere medtaget af den manglede omsorg, som det har været udsat for i de sidste to uger. Dertil kommer, at både min Skat og jeg også er medtaget … dels fordi den sidste måneds tid har taget meget hårdt på os og især min Skat psykisk, for det har virkeligt været en følelsesmæssigt streng periode at komme igennem, og dels fordi vi begge to igen har oparbejdet et stort søvnunderskud og vi generelt bare er udkørte ovenpå de mange praktisk arbejdsopgaver, vi lige har skulle klare at løse på meget kort tid.

Jeg håber, at når vi har fået ordnet de sidste arbejdsopgaver inklusiv hovedrengøringen samt flyttesynet af Farmors plejebolig, at min Skat og jeg så kommer ind i en periode, hvor vi begynder at få mere fritid til os selv og vi dermed kan få lidt mere søvn samt noget mere overskud.