Arkiver

Lidt om i dag


Hverdagen.

Egentligt har det på en og samme tid været både en hel almindelig fredag og en fredag, der har været så meget anderledes end vores normale fredage plejer at være.

Det har været en hel normal fredag, fordi min Skat har været på arbejdet i det normale antal timer i det normale tidsrum af døgnet samt derefter til træning, og jeg har fortaget mig de helt normale ting så som at vaske og stryge en enkelt maskinefuld tøj, der er blevet hængt og lagt på plads i skabe og skuffer, handlet ind, båret vores blomster babyer og børn fra stuen til altanen og fra altanen til stuen, vandet alle vores potteplanter både dem ude på altanen samt dem inde i lejligheden og så videre.

Det har været en meget anderledes fredag, fordi Anne og jeg for allersidste gang har været en tur ude på det plejecenter, hvor Farmor boede de sidste fire år af sit liv, imens vi deltog i et fraflyttesyn og vi derefter leverede nøglerne til Farmors plejebolig tilbage til udlejeren, samt fordi vi i dag har fået brev om, at Farmors urne nu er klar til at komme i jorden og om vi vil deltage i den handling ?

Uanset hvordan din og vores fredag har været, så ser det ud til at solen og skyerne stadigvæk formår at lege lidt med hinanden i deres indbyrdes lyst til at hærske over himlen.

Dagens solnedgang over Køgevej klokken cirka 20:10 …

2009/05/15/301.jpg

… og klokken cirka 20:20 …

2009/05/15/302.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den henholdvis før og efter jeg skrev den overforstående tekst.