Efter en meget mildt skrevet yderst heftig uge, hvor min Skat og jeg i den grad har måtte knogle hårdt på for at nå bare de allermest nødvendige praktisk opgaver, samtidig med at vi også har været kørt meget hårdt på det psykisk plan, trænger vi nu til at have en hel dag helt for os selv.
Jeg indrømmer heller end gerne, at hvis det havde været helt rigtigt og så har I jo nok allerede gættet, er det er det ikke, så skulle vi bruge dagen i dag til at komme bare nogenlund til bunds i alle de mange praktisk opgaver i vores eget hjem, som vi har måtte tilsidesætte i denne uge og som vi derfor er kommet meget langt bagud med, men det gør vi ikke !
For vi har fundet ud af, at vi vil bruge dagen i dag til at få en forhåbentlig god en på opleveren. Derfor har vi pakket hver vores rygsæk med blandt andet lidt proviant i både fast og flynede form samt det allervigtigste … hver sit kamera, der er udstyret med et helt nyt opladet batteri samt et helt tomt hukommelsekort. Hvorefter vi kørte hjemmefra ved 10:00 tiden.
Kursen er sat og den fører os ud af Roskilde og til Lejre nærmere bestemt til Sagnlandet Lejre. For at komme dertil, skal vi blandt andet ad Ledreborg Allé …
Ledreborg Allé er blevet kaldt for Nordeuropas længste allé og den er da også hele 7,3 kilometer lang, hvoraf de 5,3 kilometer strækker sig som en snorlige linie i det meget smukke kuperede landskab. Hvorefter den munder ud i eller rettere slog et kraftig svind til højre ved Ledreborg Slot, der er placeret som en kostelig perle i den øst – vestgående akse.
Der blev tænkt både fremsynet og stort den gang i 1740-erne, hvor gehejmeråd Johan Ludvig Holstein i samarbejde med arkitekt Lauritz de Thurah, der blandet andet er kendt for Roskilde Palæ, der i dag blandt andet huser Museet For Samtidskunst, planlagde og lod det store vej- samt plantearbejde udføre.
I følge datidens mode blev der plantet lindetræer og måske har det været tanken, at der skulles plantes alléer mod alle fire verdenshjørner for på den måde at markere sit land og dermed fremhæve det yndefulde og bølgende landskab ved hjælp af stramt styrede geometriske linier.
Til at starte med blev lindetræerne holdt som små lave træer med runde kroner, men senere blev denne beskæring afløst af en bort hugning af alle side grenene. På denne måde opstod det fine høje hvælv mellem trækronerne, som vi i dag oplever som Barok alléens særlige kendemærke.
Den 28. februar 1942 lod lensgreve Josef Holstein Ledreborg Allé frede og ideen om at der lige præcist her skulle forblive en alléplantning blev dermed sikkert. Især fordi den aktuelle trussel om, at frysende bønder skulle forgribe sig på de mange rummeter brænde, dermed blev afværget.
Denne fredning kunne desværre ikke sikre de enkelte lindetræers forsatte gode vækst og i løbet af vinteren 1955 samt 1956 måtte et betydeligt antal af lindetræerne desværre fældes. Lensgrave Knud Holstein forsøgte sig dog med genplantninger af lindetræer, men han måtte desværre indse, at opgaven skulle løses på et noget bedre grundlag.
Derfor gik Lejre og Roskilde kommuner sammen om at forny den mest ødelagte del af Ledreborg Allé, det vil sige i alt 4,6 kilometer. Dette arbejde blev bistået af det daværende Hovedstadsråd, hvilket gjorde det muligt at gennemføre en total nyplantning af den lange vejstrækning.
Det er det klassiske allétræ lind, der på latinsk hedder Tilia europaea Pallida, der blev valgt som også fremtidens allétræ og der er blevet gjort en smule mere plads til bilerne imellem trærækkerne. Da række afstanden, som før var 9 meter, nu er udvidet til 11 meter. Afstanden imellem træerne er ligeledes øget en smule, så den nu er 8 meter, men de gamle regler om placering og de indbyrdes afstands forhold er dog fastholdt. Så hele grundideen i dag er den samme, som den var i 1740-erne.
Der blev i alt planter cirka 1.200 nye lindetræer og de var alle som en udvalgte som små unge træer, der kunne klare den baske vinter i det store åbne landskab. Omkring hvert lindetræ blev der lavet en form for lille have, som var tilplantet med vildæbler. Denne lille have skulle sikre lindetræerne en god opvækst, for de stod godt beskyttede og de fik en omhyggelig pasning. Efter cirka fem til ti år var lindetræerne ved at være så store, at vildæblerne kunne fjernes, og lindtræerne vil fremover stå alene tilbage på den brede græsrabat langs med Ledreborg Allé.
I dag er det Lejre og Roskilde kommuner, der passer hver sin halvdel af Ledreborg Allé, men de gør det ud fra en fælles målsætning og i et nært samarbejde. Der skal foretages en gennemtænkt og professionel beskæring, der kan sikre stærke sunde lindetræer. Så der dermed igen kan skabes det dybe perspektiv i det høje hvælv og det fantastiske landskabselement, som vil kunne begejstre de kommende generationer.
Så var vi nået til enden af Ledreborg Allé. Vi forsatte via Slangealléen og inden længe var vi nået frem til parkeringspladsen ved Sagnlandet Lejre. Vi fandt en god parkeringsplads til bilen og derefter begav vi os hen til indgangen, hvor vi ikke kun købte vores billetter, men vi også sørgede for, de blev omdannet til sæsonkort. For vi har planer om, at dagens besøg i Sagnlandet Lejre skal være det første, men bestem ikke det sidste i indeværende år.
Der vil komme meget mere om dagens besøg i Sagnlandet Lejre i de to efterfølgende indlæg. For vi kom til at opleve og se så meget derud, at jeg har delt det op i to kapitler.
