Anne kom og hentede mig ved 10:00 tiden, for vi havde aftalt, at vi skulle handle ind sammen. Det endte da også med, at vi nåede rundt om blandt andet Super Best i Himmelev ( de havde tilbud på sodavand ), Stof & Stil, Shurgard, Maxi Zoo, Ro´s Torv ( Panduro Hobby og Føtex ), Netto på Holbækvej samt Aldi på Ringvejen og alt dette nåede vi på lige knap og nap to og en halv time.
Så jeg vil ikke lige frem påstå, at det var en stille og rolig hyggetur, vi var på, men dermed har jeg ikke skrevet, at det ikke var hyggeligt. For som altid så selv om Anne og jeg når meget på meget kort tid, så får vi også hyggesnakket imens.
Jeg nåede at få købt så meget, at vores lager igen er fyldt godt op af alle de der helt almindelige basicting, som man bare helst ikke vil udgå for, og at mange af tingen så var på tilbud, er ikke lige frem noget, jeg vil beklage mig over.
Jeg fik også købt en god håndfuld af de julegaver, jeg stadigvæk manglede at købe, og endelig så kom jeg til at delvis solde, da jeg købte alt dette her …
… hos Stof & Stil, der er 13 nøgler blåt ( farve nummer 20 ), 6 nøgler grønt ( farve nummer 46 ) samt et nøgle hvidt ( farve nummer 01 ) Cotton ( 100% bomuld ).
Når jeg kun kalder det for en delvis Ups ! skyldes det, at alt garnet er "øremærket" til nogle kommenede hækleprojekter, der, når de en gang ude i fremtiden er færdige, skal bruges som fødselsdags- og julegaver.