Det er efterhåndens ved at være næsten seks ugers tid siden, mindst den ene af de to voksblomster, som står i vindueskarmen i vores soveværelse, har glædet samt overrasket min Skat og mig med en hel frisk ny udsprunget blomsterklase.

Derfor regnede jeg ikke med, at vi ville komme til at opleve mere af den slags før en gang sidst på foråret eller første på sommeren næste år, men jeg havde altså lige glemt at spøge de to voksblomster om det nu også ville komme til at passe og i går aftes kunne jeg så både se samt lugte, at i hver flad den ene af dem gerne vil glæde samt overraske os med endnu en blomster klase i år …

… og selv om den helt friske nyudsprungne blomster klase virke letter genet, da den har glemt sig bag samt under nogle blade …

… er den mindst lige så skøn at beskue, som de tidligere af slagsen har været, og derfor har den krav på mindst lige så meget beundring, som de øvrige blomster klaser vores to voksblomster har glædet os med i løbet af indeværende år har fået.