Arkiver

Små frysende glas fugle


Hverdagen.

Endeligt langt om længe er de erhvervsdrivende ( læs: butikkerne ) i Roskildes centrum så småt ved at finde ud af, at der ikke er så forfærdigligt længe til, det meget snart er jul, og derfor er flere af både de små og store butikker så småt begyndt af få de første julerelaterede varer hjem på deres hylder samt frem i deres vinduer.

Det gælder selvfølgeligt også Søstrene Grenes. For da jeg på vej hjem efter dagens møde med Mona var rundt om deres butikken i Skomagergade, kunne jeg se, de så småt var i gang med sætte nogle forskellige julerelaterede varer frem på deres hylder. Deres udvalg er endnu ikke særligt stort, men som altid har de nogle ting på deres hylder, som man ikke helt finder alle de andre steder, hvilket jo også er årsagen til, jeg synes det er både sjovt og spændende at besøge butikken regelmæssigt.

I dag lod jeg mig så frisk til at købe årets første nye stykke eller retter fire stykker nyt julepynt og det er oven i købet noget til vores juletræ. Vi har godt nok masser af glaskugler i et hav af forskellige farver i forskellige nuancer samt størrelser, og vi har også nogle få forskellige fugle, men vi har ingen glasfugle og vi har slet ikke nogle glasfugle, der fryser …

2009/10/15/101.jpg

… og som derfor har fundet ørevarmere, huer og halstørklæder frem, der kan lune dem. En æske med fire forskellige glasfugle på hver sin lille klemme kostede 54,40 kroner, hvilket giver en helt rimelig stykpris på 13,60 kroner.

Jeg glæder mig allerede til, min Skat og jeg skal købe årets juletræ og jeg glæder mig endnu mere til, vi skal i gang med at pynte det. Hvilket er noget vi efterhåndens bruge mange hyggelige timer på hvert år, men nogen fornøjelse skal vi vel have ud af julen, den skal vel ikke kun betyde masser af overarbejde til os begge to, og især når vi ikke misbruger vores penge samt tid på diverse helt store æde- og drikkegilder på grund af julen.