Arkiver

Smut …


Hverdagen.

… og inden jeg nåede at fatte det, så var der ikke kun gået en enkelt dag, men der i mod en hel uge.

Eller skrevet på en anden måde … det ene øjeblik var det mandag morgen, min Skat var lige gået hjemmefra, så han kunne køre ind til sit arbejde og jeg sad foran min computer, hvor jeg skrev et lille En hel ny mandag-indlæg på min blog, imens jeg nød min morgenmad samt min morgenthe.

Det næste øjeblik er det igen blevet mandag morgen og min Skat er igen lige gået hjemmefra, så han igen kan køre ind til sit arbejde, så han igen kan komme i gang med denne uges arbejdsopgaver, og jeg sidder igen foran min computer, hvor jeg igen skriver et lille mandag morgen-indlæg på min blog, imens jeg igen nyder min morgenmad samt min morgenthe.

Så må vi se, om denne uge kommer til at forsvinde lige så hurtigt, som sidste uge gjorde det. På en måde tror jeg det, for jeg håber, at jeg også i denne uge har det godt nok til, jeg rent faktisk kan klare at nå at løse langt de fleste af alle de mange meget forskellige praktisk opgaver, jeg håber på, jeg kan nå i løbet af denne uge, men så ved jeg samtidigt også kun alt for godt, at jeg dermed ikke får hverken overskud eller tid til at skrive på min efterhåndens igen meget forsømte blog.