Der er vist desvære noget om det … jeg må simpelhen bare ikke have lov til at være glad eller til at gælde mig over noget, før jeg så lige får endnu et hug oven i hovedet.
🙁
Jeg tillod mig at være glad for, det efterhåndens går så godt med min ømme højre ankel samt hæl, at jeg nu er begyndt at kunne klare at gå cirka to kilometer et par tre gange om ugen samt fire til fem kilometer et par gange om ugen, og derfor var jeg så småt begyndt at glæde mig til, at jeg måske snart kan komme i gang med at løbe igen, men hvad sker der så lige ? …
… i formiddages gik jeg rundt om containeren med dagrenovation, rundt om containeren med glas, rundt om containeren med pap samt derfra til Netto på Holbækvej. På vej hjem derfra var jeg lige et hurtigt smut rundt om Aldi og lige som jeg synes, det er begyndt at gå godt og det er dejligt, jeg igen kan komme lidt omkring i vores lokalområde på egen hånd, så knækkede min højre ankel under mig … BANG ! … så lå jeg ellers der lige så kort som jeg nu en gang er.
Hvordan min højre ankel har det lige nu, kan jeg ikke rigtigt bedømme, for min venstre albue, min venstre hofte samt mit venstre knæ, som det gik ud over, da jeg faldt og som nu er dekoreret med de fineste ømme blå mærker samt helt friske hudafskrabninger, overdøver til fulde min ankel.
ØV !!!
