Dagsarkiv: søndag, 26. september 2010, 19:15

Aftens menu …


Hverdagen.

… er en genudsendelse fra i går

2010/09/26/001.jpg

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogt hamburgerryg samt nogle skriver rugbrød.

Det føles nu dejligt


Hverdagen.

I fredags skrev Søren i en kommentar, som han for øvrigt har fået et personligt svar på, hvilket er årsagen til, kommentaren ikke er blevet besvaret på min blog, til et indlæg på min blog: "Jeg nægter at tænke på julegaver før den 1. december 😉" og jeg er der udemærket godt klar over, at langt de fleste nok deler hans holdning med hensyn til det at købe julegaver, men personligt har jeg det nu allerbedst og det gælder ikke kun med hensyn til indkøb af julengaver, men også til alle andre former for opgaver med en eller anden form for deadline, at være i god tid og nogen vil jo så nok mene jeg er i sindsyg god tid.

For skal jeg være 100% ærlig over for mig selv, så har jeg det rent faktisk virkeligt godt med at vide, at selv om der i dag er lige præcist ni uger ( 63 dage ) til det er første søndag i advent, så har jeg allerede på nuværende tidspunkt af året både købt samt pakket de otte første-søndag-i-advent-gaver, jeg vil give væk i år samt at disse gaver står ude på Shurgard lige klar til at blive givet væk.

Jeg har det også godt med at vide, at selv om der er ni uger samt tre dage ( 66 dage i alt ) til det er den 1. december, så har jeg allerede på nuværende tidspunkt af året samtlige pakker til de seks pakkekalendere samt min Skats fødselsdagsgaver i hus og alle disse gaver er ikke kun købt, de er også allerede pakket ind og de står ude på Shurgard lige klar til at blive givet væk.

Jeg har det også helt fint med at vide, at selv om der er 13 uger ( 89 dage ) til juleaften og selv om jeg stadigvæk mangler at købe julegaver til tre fjerdedel af familien i Store Valby, to tredjedel af familien i Jyderup, halvdelen af familien i både Herlev og Fakse, samt at brodere de to billeder, der skal bruges som julegave til henholdsvis min svigermor og svigerinde, så har jeg dog trods alt allerede nået at købe samt indpakke julegaverne til tre af mine veninder, en tredjedel af familien i Jyderup, halvdelen af familien i både Herlev og Fakse samt til min Skat og alle disse gaver står ude på Shurgard lige klar til at blive givet væk.

For øvrigt har jeg end videre allerede købt et par ting til både min svigermor og min svigerinde, som de får i julegave i år, hvis jeg ikke når at få broderet de to billeder helt færdige før slutningen af november måned og de derfor ikke kan nå frem til dem før juleaften. Da de to pakker jo trods alt skal til USA.

Der til kommer, at jeg kender mig selv så godt, at jeg ved, at jeg nok også i år kommer til at købe en lille ting eller et par stykker mere til de to mænd ( læs: min Skat og min storebror ) i mit liv, men alt i alt så ser det ud til, at julen og især det at jeg gerne vil glæde dem, der står mig allernærmest med en første-søndag-i-advent-gave, en pakkekalder samt julegaver heller ikke i år kommer til at komme helt bag på mig og jeg har på fornemmelesen, at jeg nok også i år er helt færdige med samtlige at mine julerelateret gaveindkøb inden udgangen af november måned.

Så når alle dem, der heller end gerne venter med at købe deres julegaver til det så absolutte allersidste øjeblik, jager og stresser rundt for at nå de sidste julegaveindkøb inden butikkerne lukker klokken alt for sendt om aften den 23. december, så kan jeg nøjes med at hygge mig samt helt roligt tillade mig at nyde, at det er juleaften dagen efter. Det bliver i hvert fald ikke mig, der kommer til at råbe efter samt stresse de personer, der arbejder inden for butikfaget, fordi jeg er kommet alt for sent ud af starthullet med hensyn til indkøb af årets julegaver.

Så er der jo også en anden samt ikke helt uvæsentlig fordel ved, jeg er i god tid med hensyn til mine julerelaterede gaveindkøb … for dels har jeg kunne købe samtlige af tingene i fred samt ro og dels har jeg kunne købe mange af dem til en helt anden samt meget billigere pris, end hvis jeg havde ventede med at købe dem til allersidste øjeblik, lige som jeg også har fået fordelt udgiften til gaveindkøbene ud over det meste af året.