Arkiver

Mod København


Hverdagen, Oplevelser.

Min Skat har forkælet sig selv med en flexfridag i dag. Dels fordi han ikke selv mente, det ville være forsvarligt af han at komme alt for sent i seng i går aftes og så stå op til normal tid for at møde på arbejdet til normal tid i dag og dels fordi han trængte til en fridag på en helt almindelig hverdag.

Min Skat var godt nok hjemme ved 22:15 tiden i går aftes, men ingen vi nåede i seng, var klokken nået over på den forkerte ( læs: den alt for sene ) side af midnat. Dertil kommer, at min Skat ikke har sovet særligt godt i nat, dels fordi han har været øm i det meste af kroppen efter den 25 kilometer lange løbetur i går, dels fordi han ikke var nået at gere tilpas langt ned, før han kom i seng, og dels fordi han har haft kramper i begge lægmuskler i løbet af natten.

Når nu min Skat ikke skulle op til normalt tid i morges, da han ikke skulle på arbejdet i dag, betød det, at vi begge to kunne sove lidt længere samt at vi kunne tage den lidt med ro i løbet af morgen, hvilket vi begge to sørgede for at nyde fuldt ud.

I formiddags, imens jeg overholdte min aftale med min zoneterapeut, kørte min Skat så ud til trænings centret for at få lidt gang i de ømme muskler, og da vi begge to var kommet hjem igen samt vi havde fået noget frokost, blev vi enige om, at når vejret er så flot, som det er i dag, så ville vi en tur i Tivoli.

Vi kørte hjemmefra ved 13:00 tiden og da vi jo skulle af Holbækmotorvejen …

2010/09/02/201.jpg

… fik jeg mulighed for at fotografere et par billeder at den igangværende omlægning af den …

2010/09/02/202.jpg

… det er godt nok også noget af et omfattende projekt, man er gået i gang med, og det giver der også daglige problemer med kødannelser, men det er brugerne af Holbækmotorvejen jo vandt til og det er disse kødannelser, der er en af årsager til, den nu bliver udvidet.

Ganske som min Skat og jeg plejer at gøre det, når vi kører i bil sammen, så havde vi fordelt opgaverne imellem os sådant, så han styrede bilen og jeg hæklede på det igangværende projekt, imens vi kørte …

2010/09/02/203.jpg

… fra Roskilde til København, hvor vi anbragte bilen i den store pakringskælder under Condahus, imens vi hyggede os i Tivoli, men det kommer der meget mere om i de næste indlæg.