Arkiver

Overskuddet – Små og mindre papæsker


Hverdagen.

Selv om der stadigvæk er lidt over to måneders ( 65 dage ) tid til, det bliver den 1. december 2010, så er jeg efterhåndens nået så langt med hensyn til indkøb og indpakning af dette års advents-, fødselsdags-, jule- og kalendergaver, at jeg stort set er helt færdigt med den del af årets juleforberedelser.

Så derfor måtte det hvis nok være på tide, at jeg fik taget mig sammen til at rydde op og især sortere lidt i alle de mange forskellige små og mindre papæsker, jeg har nået at samle i løbet af det sidste lille års tid. Selv om det nok ser lidt vild ud med så mange forskellige små og mindre papæsker, som de ligger der på vores stuegulv …

2010/09/27/001.jpg

.. så er der ikke ret mange tilbage set i forhold til, hvor mange jeg havde nået at samle i løbet af året og især slet ikke set i forhold til, hvor mange små og mindre papæsker jeg har brugt til at pakke diverse advents-, fødselsdags-, jule- og kalendergaver ind.

Så derfor gik jeg for små to timers tid siden i gang med opgaven og nogle af alle disse tilbageværende små og mindre papæsker røg ud. For jeg har nemlig lige været to gang rundt om containeren med pap med alle de mange små og mindre papæsker, der ikke længere skal gemmes, og alle de mange små og mindre papæsker, der skal gemmes, er nu blevet fordelt i disse fire papirposer …

2010/09/27/002.jpg

.. der skal med ud på Shurgard, næste gang min Skat og jeg kommer derud. Selvfølgelige kunne de godt stå i vores kælderrum, men da vi skal have tømt hele vores kælderrum i forbindelse med den helt store udskiftning af samtlige faldstammer, lunerør samt vandrette vandrør i vores bebyggelse, er der jo ingen grund til at først stille dem derned og så bagefter flytte dem derfra igen.

For øvrigt er der mange flere små og mindre papæsker i de fire papirposer, end det nok umiddelbart ser ud til. For jeg har det med at klappe alle de papæsker sammen, der kan tåle det, uden de dermed mister deres facon og stabilitet, når de bliver klappet ud igen, og resten af papæskerne er lagt inden i hinanden lige som en anden udgave af Pandoras æske.