Dagsarkiv: torsdag, 16. september 2010, 18:45

Aftens menu …


Hverdagen.

2010/09/16/001.jpg

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, panerede skinkeschnitzeller samt nogle skriver rugbrød.

Så er der allerede gået …


Hverdagen.

… to hele år samt tre mindst lige så hele måneder, siden jeg mere eller mindre meldte mig helt ud af samfundet samt blev 100% fuldtidshjemmegående for min egen eller retter min Skats regning, da det er ham og kun ham samt min meget beskedne opsparing, der har forsørget mig samt betalt alle min faste udgifter i hele perioden, og det er en beslutning, jeg på ingen som helt form for måde fortrudt !!!

Da jeg i morges kom i tanke om overstående, så forsatte jeg med at tænke følgende …

Kan det virkeligt passe, at der allerede er nået at gå så lang tid og hvis der er, hvordan kan det så være, at jeg endnu ikke er kommet dertil, hvor jeg savner det "at have et arbejde og dermed en identitet" ?

For skal jeg været 100% ærlig over for mig selv, så savner jeg altså ikke lige frem det "at have et arbejde" og jeg har slet ikke behov for at have et arbejde og dermed en eller anden titel for at have en identitet. Jeg er jo mig selv uanset om jeg er er fuldtids hjemmegående eller fuldtids udearbejdenede og dog … for i min periode som fuldtids hjemmegående har jeg rent faktisk haft tid til at realisere nogle af mine drømme og dermed har jeg også haft mulighed for at være lige præcist den person, jeg rent faktisk inderst inde er, og ikke en eller anden form for tilpasset person for at kunne begå mig med en bestem gruppe mennesker.

Jeg har været på rigtigt mange forskellige arbejdspladser og jeg har haft rigtigt mange forskellige titler i løbet af den erhvervsaktive del af mit liv, men det er dog kun de to gange, jeg har været ansat samt arbejdet som receptionist, jeg er blevet accepteret samt respekteret som den person, jeg rent faktisk er, og jeg dermed ikke har skulle tilpasse mig for at meget nådigt ar få lov til at være en person i yderkredsen af en gruppe på den pågældende arbejdsplads.

Pudsigt nok er det også fra de to arbejdspladser, hvor jeg var ansat som receptionist, jeg stadigvæk har kontakt med flere af mine kollegaer og nogle af disse er blevet nære veninder. Dertil kommer jo så lige den lille "sløjfe", at der var på den første arbejdsplads, jeg var ansat som receptionist, jeg mødte min elskede Skat, men det er en hel anden historie, jeg ikke vil komme nærmere ind på lige her og nu.

De første to hele år samt tre mindst lige så hele måneder som 100% fuldtidshjemmegående er langt fra blevet sådant, som jeg havde håbet på, de ville bliver. For jeg havde desvære glemt at tage højde for alle de helbredsmæssige problemer jeg har haft i løbet af perioden.

Det var simpelhen bare ikke med i min planlægning, at mit sind ville kræve så meget hvile og ro, som det gjorde det den sidste halvdel af forrige år. Jeg havde heller ikke lige frem beregnet, at jeg skulle have en løbeskad, en omgang influenza og derefter en luftvejs infektion, der varede i over to måneder, samt at min virus på balancenerven ville bryde ud igen og denne gang med endnu støre kraft end de to forrige gange, jeg har haft "glæde" af den. Jeg havde heller ikke lige taget højde for alle de begrænsninger i mine daglige udfoldelser min ømme højre ankel samt hæl ville bringe med sig.

På den anden side er jeg yderst dybt taknemmeligt for, at jeg samtidigt med, jeg har sloges med alle disse helbredsmæssige problemer, ikke også har skulle diskutere med en chef og nogle kollegaer eller med min a-kasse og det lokale JobCenter om, hvorvidt jeg rent faktisk var syg og jeg dermed var ude af stand til at passe mit arbejde eller om der kun var tale om rent hysteri samt simpelt pjæk.

Så sent som for kun en lille måneds tid siden gennemgik min Skat og jeg vores økonomi, og lige så længe den kan hænge nogenlunde fornuftig sammen uden nogen som helst form for røde tal på bundlinjen samtidigt med hverken min Skat eller jeg har problemer med, at jeg er fuldtidshjemmegående samt bliver forsøget af ham, så ser ingen af os altså ikke nogen som helst form for grund til at ændre på det. Så derfor forbiliver jeg indtil videre på ubestemt tid 100% fuldtidshjemmegående for min Skats regning.