… burgerboller …

… der er fyldt med kyllingburger, som er smagt til med peber og salt, samt skiver af en sød salatagurk af eget avl og købte cherrytomater samt en købt rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup …

… nemmere kan det nok ikke gøres heller ikke med hensyn til størrelsen på den efterfølgende opvask, og hvis man lige ser bort fra, at burgerbollerne er fremstillet af hvedemel, så er resten af det faktisk ret så sundt ikke kun for os, men også for det globale miljø.

… er Roskildes postnummer og 4.000 er antallet af indlæg, jeg i løbet af de sidste fire år, fem måneder samt otte dage har nået at skrive på min blog.

Da jeg havde skrevet det forrige indlæg, gav jeg mig bare sådant for sjov skyld til at læse lidt tilbage i min Skats og mit liv ved via min blog at finde ud af, hvad vi foretog os den 8. september sidste år, forrige år, året før samt i 2006, og for sjov skyld trykkede jeg efterfølgende på knappen Statistik. Dermed opdagede jeg, at jeg på nuværende tidspunkt af min blogs liv har nået at skrive ikke mindre end 4.000 indlæg. Hvilket jo så betyder, at dette indlæg er nummer 4.001 i rækken af indlæg på denne blog.

🙂

Jeg kan lige så tydeligt huske, at da jeg skrev indlæg nummer 4, spurgte jeg mig selv om, det ikke var ret så dumt af mig at begynde at skrive på en blog, når jeg i forvejen ikke lige frem følte, at jeg havde tid til at gøre bare nogle ganske få af alle de mange ting, jeg havde lyst til at foretage mig.

Jeg kan også lige så tydeligt huske, at da jeg skrev indlæg nummer 40, syntes jeg, det var helt vildt, jeg allerede havde nået at skrive så mange indlæg på min blog i løbet af kun tre måneders tid.

Jeg kan ikke huske, om jeg over hovedet taget nåede at opdage, at det var indlæg nummer 400, jeg var i gang med at skrive, da jeg skrev det. For det er nok blevet skrevet lige omkring det tidpunkt, hvor jeg kørte helt ned eller lige efter, men jeg kan huske, jeg syntes, det var helt vildt, jeg havde nået at skrive 242 indlæg, da min blog fyldte et år, og jeg var ikke mindre forbavset over at opdage, jeg havde nået at skrive 784 indlæg, da den fyldte to år.

Hvor mange flere indlæg jeg i fremtiden når at skrive på min blog, aner jeg til al held ikke noget om. Til gengæld ved jeg, at jeg ikke lige frem har planer om at holde op med blogge og jeg ved også, jeg har en liste med lidt over 250 indlæg, jeg stadigvæk "mangler" at skrive om nogle af alle de mange dejlige ture, min Skat og jeg har været på i løbet af de sidste tre års tid.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Vor Frue Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Den 8. september størder vi så for femte gang i løbet af et kalenderår ind i en Vor Frue Dag, men så er der også kun to tilbage af slagsen.

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke samt den kristnes kirkes tidlige troslære var jomfru Maria ikke kun mor til Jesus, men hun var også den anden Eva, der skulle rette op på den første Evas synd ved at føde verdens frelser, og derfor mente man, at hun havde gjort sig fortjent til at blive hyldet ikke mindre end syv gang i løbet af året. Denne gang er det så hendes fødselsdag, man fejre og i den forbindelse er der følgende bibelske legende …

Joakim havde været gift med Anna i tyve år og selv om de begge to levede et yderst gudfrygtelig og retskaffent liv, så var de aldrig blevet beriget med børn, hvilket de begge to var meget kede af for på dette tidspunkt af menneskehedens historie kunne det jo ikke tænkes, at man kunne danne par, hvis ikke det var for at få børn.

Joakim gik derfor ud i ørken, hvor han fastede i de næste fyrretyve dage, imens han bad til Gud. Pludseligt fik han øje på en engel og den sagde til ham: "Drag til dit hjem og gå igennem den byport i Jerusalem, der bliver kaldt for "Den Gyldne Port", der vil du møde Anna, og hun vil så ni måneder senere føde jeres datter, som i skal kalde for Maria, og hun vil så en dag, når tiden er til det, føde verdens frelser".

Der er ikke nogen særlige vejrvarsler for årets femte Vor Frue Dag udover, at sådant som vejret var på den forrige Vor Frue Dag skal det også blive på den kommende Vor Frue Dag samt at flot vejr med solskin fra en høj klar blå himmel varsler et mildt efterår, så lad os håbe på, det virkeligt passer.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund forsvinder alle svalerne på denne dag, fordi de søger ned til bunden af moser og søer, hvor de vil sove deres vintersøvn lige ind til Mariæ bebudelses dag, det vil sige den 25. marts, hvor de så vil vise sig igen. På dette tidspunkt var man nemlig ikke klar over, at svalerne lige som så mange andre af de fugle, vi har haft glæde af i løbet af sommeren, trækker sydpå og dermed bort fra os, når kulden begynder at komme.