Arkiver

I dag begynder efteråret …


Hverdagen.

… i hvert fald ifølge kalenderen. For lige nu, hvor jeg sidder ved mit skrivebord foran min computer, imens jeg skriver dette lille indlæg på min blog, og jeg ser ud af vinduet i vores soveværelse, er der ikke lige frem noget, der minder om en efterårsmorgen udenfor. For solen er så småt begyndt at stige op på en helt klar blå samt næsten skyfri himmel, der er dog lidt skyer på vej fra nordvest, og udendørs temperaturen er plus 9,1 grader her i Roskilde, hvilket som sådant vel ikke har ret meget med efteråret at gøre ?

Eller kan vi så småt godt begynde at mærke, at efteråret, vinteren og dermed den mørke årstid er ved at være på vej samt at dagens længde efterhåndens er aftaget med 3 timer og 40 minutter. For det er mørkt, når vi står op om morgen og vi er nødt til at have lyset tændt om morgen for ellers kan vi simpelhen ikke finde rundt i vores lejlighed. Dertil kommer, at klokken når at blive et stykke over 6:00, før vi så småt kan begynde at få øje på solens første meget spæde stråler og på dette tidspunkt af døgnet har min Skat og jeg for længst taget hul på dagens mange forskellige praktiske opgaver.

Naturen er også så småt begyndt at udskifte alle sommerens mange kønne grønne nuancer til en hel farvepalet i gule, orange, røde og brune af slagsen, og de allerførste visne blade er så småt begyndt at drysse ned fra buskede og træerne. Fuglene er også helt holdt op med deres glade morgensang og de resterede planter ude på altanen er så småt ved at takke af for i år.

På den anden side så er det jo ikke kun kedeligt samt sørgeligt, at det er ved at være efterår. For det betyder jo så også, at det snart er Halloween, og derefter er der ikke ret lang tid til det igen er jul samt nytårsaften. Så begynder et helt nyt år og inden længe begynder et helt nyt forår, der forhåbentlig bliver efterfulgt af et brag af en sommer, hvor solen langt det meste af tiden vil bage fra en høj klar blå skyfri himmel og dagstemperturen vil ligge på den rigtige side ( læs: den varme side ) af de 20 til 25 plus grader.