Dagsarkiv: fredag, 10. september 2010, 20:00

To mere


Hverdagen.

I dag er helt klart en af de der dage, hvor jeg ikke selv føler, at jeg har nået noget som helst, og hvis jeg så ville begynde – hvilket jeg så ikke lige har tænkt mig at gøre – at liste alle de mange meget forskellige praktisk opgaver op, jeg rent faktisk har nået i løbet af dagen, ville det blive til en meget lang liste over den der slags opgaver, som ingen bemærker, når man når dem, og som alle bemærker, når man ikke lige når dem. I ved nok den der slags opgaver, som man egentligt ikke regner for at været noget og som samtidigt er lige præcist den der slags opgaver, der bare tager en pokkers masse tid at få klaret.

Da min Skat kom hjem fra arbejdet med efterføgende træning, tog han noget frokost og så satte han sig foran fjernsynet for at finde ud af lidt mere om den eksplosion, der først på eftermiddagen fandt sted i et hotel i det indre af København. Efter han havde set fjernsyn i en lille times tid og vi ikke lige frem var blevet klogere af det, blev vi enige om, at vi lige ville kører en lille tur for at handle ind.

Lige som i fredags, så kørte vi ud til Super Spar i Dommervænget og derfra gik vi så til Netto på Københavnsvej, hvor vi lige fik handlet ind til den næste lille uges tid og jeg lige fik købt to lysegrå 15 liters SmartBokse mere …

2010/09/10/001.jpg

… både de fire SmarkBoske, jeg købte i går, samt de to, jeg købte i dag, er allerede blevet øremærket. For jeg skal i gang med at pakke alle mine plyssede ænder ned, så de ikke tager skade i forbindelse med den helt store udskiftning af samtlige faldstammer samt lodrette vandrøre i vores bebyggelse, når håndværkerne en gang går i gang med den del af opgaven, der skal finde sted i vores lejlighed.

Vi gik tilbage til bilen, hvor vi lige anbragte varerne fra Netto i dens bagagerum, før vi handlede ind hos Super Spar, og da vi alligevel kørte næsten lige forbi Fakta i Østervangs Centret, blev vi enige om, at vi lige så godt kunne handle ind der i aften frem for første at gøre det i morgen formiddag.

Da vi kom hjem, satte vi lige alle de nyindkøbte varer på plads, før min Skat gik i gang med at tilberede vores aftensmad og nu har han lige fortalt mig, at lige så snart jeg har dække spisebordet, så er maden klar til at blive spist, så derfor vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang.

Haps !


Hverdagen.

Min Skat og jeg sover i det samme værelse, faktisk deles vi om den samme seng, så vi ligger tæt og nogle gange meget tæt på hinanden. Hvordan kan det så være, at en flok sultne myg i løbet af natten i den grad har hold ædegilde på mig samtidigt med han er gået helt fri ?

Her til morgen har jeg et stort rødt fint hævet samt kløende myggestik på min venstre vrist, et på ydesiden samt to på indersiden af min venstre ankel, et på min venstre læg samt et lige under venstre knæ. For ikke at tale om det stort røde fine hævet samt kløende myggestik på min højre storetå og det på indersiden af mit højre underben.

Desværre får jeg altid en form for allergisk reaktion på myggestik, så for eksempel er min venstre ankel så hævet på grund af de tre myggestik, at den næsten har dobbelt størrelse her til morgen, og føler jeg mig helt dårlig samt utilpas. Så jeg håber virkeligt, at myggene har spist nok af mig for i år.

På den anden side så gør det mig faktisk ret så utryk at vide, at så mange hunmyg har forsynet sig med mit blod, fordi jeg ved, de skal bruge det for at få energi og materialer til at producere æg, hvilket vil sige, at der også vil være sultne myg, der nok skal sørger for at gnaske på mig igen til næste år.

🙁