… der kan beskrive, hvor meningsløst hårdt og uretfærdigt livet mange gange behandler os mennesker, som for eksempel det tilfælde jeg læste om i morges under min lille rundtur i Blogland, men endnu en gang blev jeg mindet om, hvorfor det er så pokkers vigtigt for mig at fortælle min Skat, min bror og alle de andre, jeg holder så forfærdigt meget af, hvor højt jeg elsker dem og hvor nært de i virkeligheden står mig, for lige pludseligt er det desværre blevet for sent.

Jeg føler så dybt med Marianne også selv om jeg kun kender hende og hendes familie via hendes blog, som jeg har fuldt med på i små tre års tid, og jeg ville ønske, jeg kunne gør noget, der kan hjælpe samt trøste hende, men jeg er desværre fuldstændigt magteløs.