Som om det ikke var mere end nok, at jeg under vores indkøbstur i Netto på Københavnsvej kom til at købe syv nøgler garn i en køn lyst turkist nuance samt tre små farvede lærreder, så kom jeg også til at købe dette herlige par badeænder …
… der lyser og blinker, når de bliver våde i bunden. Den ene af dem er nok ikke lige frem andedammens allerbedst and og den anden af dem lider måske af vandstræk eller også er den bare ikke nogen særlig god svømmer, da den har iklædt sig både svømmebriller samt svømmevinger. De kostede 39,00 kroner og det var så også det allersidste sold, der røg med ned i vores indkøbskurv i dag.
Vi gik tilbage til bilen, og vi anbragte alle de varer, vi lige havde købt i Netto i bilens bagagerum, før vi handlede ind hos Super Spar og derefter kørte vi hjem.
Da vi kom hjem, puttede vi lige i fællesskab alle de nyindkøbte varer på plads inklusiv de varer, der skulle pakkes om, før de kom i fryseren og derefter gik min Skat i gang med at tilberede vores aftensmad og jeg nåede at dække spisebordet, før jeg satte mig foran computeren for at skrive dette samt det forrige indlæg. Nu vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang, for min Skat har lige fortalte mig, at vores aftensmad er klar til at blive spist og man skal aldrig nogen siden lade mad og slet ikke varm mad vente på en.