Jeg indrømme heller end gerne, at jeg nok er en meget simpel person, hvilket jeg for øvrigt har det rigtigt god med at være, for det må man vel være, når man kan glæde sig over noget så simpelt, som at en af ens potteplanter har sat en ny blomst ?

Ved 8:30 tiden i morges, da jeg lige var blevet færdigt med at hænge dagens første maskinefuld nyvaskede tøj til tørre på vingetørrestativet, tillod jeg mig at bruge lidt tid på at glæde mig over, at den ene af vores syv resterende pyntegræskarplanter …

… have en blomsterknop …

… der var ved at åbne sig og da jeg ved 9:45 havde fået lagt dagens anden samt sidste maskinefuld nyvasket tøj til tørre ovenpå vingetørrestativet, tillod jeg mig at glæde mig over, at den før omtalte blomsterknop nu var sprunget helt ud …

… samt at yderligere en af vores pyntegræskarplanter havde en næsten helt nyudsprungne blomst …

… lige så smukke disse blomster er, når de er helt nyudsprungne, lige så kort tid holder de. For allerede efter kun nogle ganske få timer er de vinset, hvilket jeg for øvrigt fotodokumenterede i tirsdags, så det gælder om at nyde dem, så længe de er på deres allerhøjeste.

Samtidigt med det så minder disse smukke blomsters alt for korte levetid mig endnu en gang om, at vi altså skal huske at leve i samt nyde nuet, imens vi har muligheden for at gøre det. For længe før vi aner det, er alle muligheder for at nyde tilværelsen og alt det gode, den bringer os, desværre forspildte.