Ganske som jeg forudså det allerede i morges, så brugte min Skat lidt over en halv times tid mere på at komme hjem fra arbejdet i dag på grund af bilkøen til Roskilde Festivalens campingplads, der jo rent faktisk først åbner i morgen aften klokken 18:00. Så det var godt, jeg havde taget højde for det, sidste gang jeg var hos min fysioterapeut og vi skulle aftale den næste tid, så derfor skulle jeg først være derud ved 16:00 tiden.
Under normale omstændigheder ville det jo ikke ligefrem betyder det helt store, om min Skat var nået at komme hjem fra arbejdet, før jeg skulle til min fysioterapeut. For jeg var jo bare selv gået derud, da afstanden ikke er mere end små tre kilometer i fugleflugtslinie, men så længe jeg ikke er mobil på grund af min ømme højre ankel samt hæl, hvilket jo også er årsagen til, jeg lige for tiden går regelmæssigt til fysioterapi, så er jeg jo desværre afhængig af at blive kørt derud af enten min Skat eller Anne.
🙁
Min fysioterapeut og jeg talte om, hvordan det går med min træning og jeg måtte jo desvære indrømme, at jeg ikke selv synes, det går særligt godt med den, mest af alt fordi jeg igen i næsten halvanden uges tid ikke har kunne bruge vippebrættet på grund af min svimmelhed. Min fysioterapeut sagde til mig, at jeg skal trænge, når jeg kan og de dage, hvor jeg ikke kan træne på grund af for eksempel min svimmelhed, skal jeg så bare hoppe træningen over, for det er meget vigtigt, jeg passer på hele min kroppen samt lytte til det, den prøver på at fortælle mig.
Min fysioterapeut undersøgte både min højre ankel samt hæl, og min hæl har det efter omstændigheder tilsyneladende betydeligt bedre i forhold til, hvad han havde forventet, men som han sagdet: "Det er jo helt klart også en fordel, du ikke lige frem kan beskyldes for at være overvægtigt. For jo større kropsvægten er, jo mindre er sandsynligheden for, at en punkteret hælpude kan vokse sammen igen". Det var jo dejligt at få sådant en besked. Det betyder dog ikke, at jeg kan begynde at gå ture på for mig mere normale længder, for jeg skal stadigvæk træne meget langsomt op, men jeg er allerede på nuværende tidspunkt nået at kunne gå længere end, hvad han havde regnet med, at jeg ville kunne komme til at gå i år.
🙂
Der var ros over den måde jeg træner på både ved at udfordre både min ømme højre ankel og hæl samt svimmelhed ved at gå stort set hver dag samt øge afstande med cirka 50 meter per dag, men også for min træning med båd elastik og vippebræt, især fordi jeg selv gradvis øger antallet af øvelserne. Så alt i alt skal jeg bare forsætte på den nuværende måde og så ellers håbe på, jeg meget snart slipper af med min svimmelhed, så jeg for alvor kan komme i gang med alle de der "sjove" balanceøvelser, der vil kunne styrke min ømme højre ankel.
🙂
Se det var så det positive, så nu kan jeg komme ind på det negative … for som allerede skrevet så undersøgte min fysioterapeut både min højre ankel samt hæl meget grundigt og ifølge ham er ledbåndene i mine højre ankel mere eller mindre om ikke revet helt over så i hvert fald så flossede, at de ikke rigtigt kan bruges til det, der egentligt er deres normale funktion. Derfor er det meget vigtigt, at jeg via diverse øvelser får trænet musklerne i min ankel op, sådant at de kan overtage ledbåndene funktion og hvis de kan gøre det, vil mine ledbånd kunne få fred og så vil de kunne vokse sammen igen, men det er noget, der vil komme til at tage flere år.
Det gør så også, at jeg ikke skal gøre min håb om at komme til at løbe før tidligst om et par år.
🙁
Da jeg var færdigt hos min fysioterapeut, kørte min skat og jeg lige rundt om Netto på Københavnsvej, hvor vi handlede ind til den næste lille uges tid, før vi kørte hjem, og da vi nåede hjem, satte vi lige varerne på plads, før min Skat gik i gang med at tilberede vores aftensmad. For en gang skyld kom vi til at spise ved 18.00 tiden i dag og dermed er vi også allerede nået så langt, så det eneste, jeg skal nå at gøre mere i aften, før jeg kan tillade mig at gå i seng, er at vande alle vores små plantepusser ude på altanen.