Jeg har lige opdaget, der allerede er nået at gå ti dage, siden jeg sidste gang betragtede alle vores små plantebabyer ude på altanen via mit kamera. Derfor har jeg lige været en tur ude på vores altan sammen med mit kamera for at fotografere de små pusser og der kunne komme en håndfuld helt friske protrætter af dem ud på min blog.

🙂

De resterede syv pyntegræskarplanter har fået selskab af den ene af vores tre cowboykaktuser, lykkekløveren, fem peberfruter samt det microdrivhus hvori min Skat såede hovedsalalt i lørdags …

… og der er der godt nok sket noget med de små pyntegræskarplanter i løbet af de sidste to og en halv ugers tid …

… for det er den allermindste af dem, der kan ses på det overfor viste billede.

Vores lykkekløver er virkeligt blevet tæt i det …

… i løbet af denne uge og der kommer flere og flere blomster …

… på den for hver dag, der går.

🙂

I den urtepotte, hvori min Skat meget rundhåndet såede brudeslør i lørdags, er det begyndt at pible op med mange små grønne planter …

… og både vores tre agurkeplanter samt jordbærplanterne …

… ser ud til at trives med deres nye pladsen på altanens gulv. Det samme ser ud til at gør sig gældende for vores tre små tagetes …

… for de bliver i hvert flad større og større for hver dag, der går.

🙂

På den anden hylde har vores fem ærteplanter, syv tomatplanter, to solsikker, ranunklerne samt lupinen …

… fået selskab af den mindste af vores tre cowboykaktusser og den ene af vores fem ærteplanter vil meget heller have fat i naboens plantepind frem for sin egen plantepind…

… men er der ikke også et eller andet om, at naboens ting altid er lidt bedre end ens egne ting ?

😉

Endnu er den ensomme lupin samt den røde solsikke ikke begyndt at vokse helt vildt hurtigt, men det er så til gengældt alle de pusser fra det japanske blomstertæppe, kornblomster samt valmuerne …

… i minidrivhuset og de er også allerede alle som en begyndt at klare højlydt over, deres små fine samt sarte rødder bliver klemt i de meget små urtepotter, de lige nu står i.