Desværre ender det nok med, min Skat og jeg kommer alt for sent i seng igen i aften. For lige nu mangler vi begge to stadigvæk en lille håndfuld diverse små opgaver, vi lige vil være helt færdige med, før vi går i seng. For eksempel vil jeg godt lige nå at ligge en lille billedserie ud på min blog.

Dagens solnedgang over Køgevej som jeg oplevede, nød og især fotograferede den fra vores altan klokken henholdsvis cirka 21:05 …

… klokken cirka 21:15 …

… klokken cirka 21:25 …

… klokken cirka 21:30 …

… klokken cirka 21:40 …

… klokken cirka 21:50 …

… klokken cirka 21:55 …

… og klokken cirka 22:00 …

… samtidigt med jeg lige fik ryddet til side og vasket op, min Skat tørrede af samt stillede på plads, jeg fulgte skraldespanden ned, jeg vandende alle vores små plantebabyer ude på altanen, jeg flettede mit hår samt jeg foretog øvelserne, der skal styrke mine ankler samt hæle.

… endte med at blive noget, der kunne gå direkte fra fryseren via en varm ovn samt en varm stegepande og så ind på spisebordet, og derfor fik vi …

… pomfrit, fiskefilletter samt nogle skriver rugbrød.

Da vi efter en lille hyggelig times tid forlod Tueholmsøen, kørte vi via Holbækmotorvejen mod Roskilde for at komme hjem til os selv, og da vi nærmede os Høje Tåstrup, spurgte min Skat mig: "Tror du, at Rhodo Roskilde stadigvæk har åbent ?". Det mente jeg godt nok ikke, at den havde, men derfor kunne vi jo godt lige prøve at køre forbi, så vi kunne se, hvor langt Vermund er nået med sit lille specielle gartneri, der kun fører rododendroner samt andre former for surbundsplanter.

Da vi drejede ned ad Stubbekorsvej kunne vi se, at Rhodo Roskildes "Vi har åbent" skilt stadigvæk stod ude ved vejen og derfor forsatte vi her til gartneriet …

… hvor vi parkerede bilen på den tilhørende parkeringsplads.

Det er næsten to års tid siden, vi sidst har været rundt om Rhodo Roskilde og derfor kunne vi for rigtigt se, hvor meget det har udviklet sig i løbet af den tid.

Vi kunne både høre og se, at Vermund rumsterede rundt inde i gartneriets produtionsafdeling, men før vi gik ind til ham, så vi lige lidt nærmere på den store demostationshave …

… hvor Vermund prøver på, så vidt det over hovedet taget er muligt, at få mindste nogle stykker af hver af de mange forskellige former for rododendroner, han fører, ud at stå i et mere naturlidt miljø …

… så de for alvor kan komme til deres fulde rette …

… så man har en god mulighed for at se, hvor smukke de er …

… både hver for sig og flere forskellige sammen.

Min Skat og jeg gik ind af drivhusets bagindgang og ganske rigtigt så var Vermund stadigvæk i fuld gang med den daglige pasning af hans mange planter. For han var ved at potte nogle store rododendroner om, så de kunne komme ud på marken, som han kalder demostationshaven.

Imens min Skat og Vermund talte lidt sammen, benyttede jeg mig af lejligheden til at se lidt nærmere på drivhuset mange meget flotte planter som for eksempel det store udvalg af bregner og lyng …

… men det er dog trods alt rododendroner lige fra de helt små til de meget store …

… man finder på langt de fleste af plantebordene.

🙂

Man kan læse samt se mere om Rhodo Roskilde på www.rhodo-roskilde.dk.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Fars Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Fars dag blev indført i Norden i 1930-erne, helt præcist i Sverige i 1931 og i Danmark fire år senere i 1935. I Sverige valgte man, at Fars Dag skulle falder på den tredje søndag i juni, men i Danmark blev dagen lagt sammen med Grundlovsdag og det har den så været lige siden.

Det vil sige, faktisk holdt Fars Dag for en kort bemærkning flyttedag til den anden søndag i november, hvor den lå i nogle ganske få år. Dette skyldtes en kreds af nordiske handelsfolk, der mente, at tidspunktet et halvt år efter Mors Dag lå mere bekvemt og dermed kunne komme til at give lidt mere omsætning i tiden før juleræset for alvor sætter ind. Flytningen af Fars Dag slog dog ikke rigtigt igennem her i Danmark, lige som den gjorde det i Sverige, hvor man nu holder Fars Dag den anden søndag i november hver år.

Præcist lige som med Mors Dag er også Fars Dag en mærkedag, der blev "opfundet" af en enkeltperson, da dens ophavskvinde er amerikaneren Sonora B. Dodd. Hendes Far, der hed Henry Jackson Smart, havde været veteran i den amerikanske borgerkrig, før han blev bonde. Han blev enkemand, da hans kone – altså Sonoras mor – døde i barselssengen med deres sjette barn. Han blev derfor alene om ansvaret for både den lille ny samt de fem større børn og han klarede at passe dem samtidigt med han passede deres lille farm, der lå i starten Washington.

Som voksen fik Sonora B. Dodd ideen til Fars Dag og da hendes far var født i juni måned, valgte hun, at det skulle være i den måned Fars Dag skulle ligge. Den allerførste Fars Dag fandt sted den 19. juni 1910 i byen Spokane, der ligger i starten Washington. I 1926 blev der dannet en national "Fars Dag Komite" i New York og i 1956 anderkendte Kongressen dagen, der i 1972 blev gjort til officiel helligdag den tredje søndag i juni hver år i USA, da præsident Richard Nixon underskrev en erklæring derom.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Grundlovsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Grundlovsdag falder altid den 5. juni. Da det var den 5. juni 1849 den allerførste Grundlov blev underskrevet af Frederik den Syvende.

Grundlovsdagen er nok det tætteste, danskerne kommer på at have en nationaldag. Selvom vi måske ikke gør helt så meget ud af den, som for eksempel nordmændene gør med deres 17. maj, markeres dagen alligevel på flere måder.

Allerede i årene efter Grundlovens indførelse i 1849, blev årsdagen markeret som en særlig, nationalt præget festdag. Hvorpå der blev afholdt friluftsmøder og stævner, men også aviserne markerede dagen for eksempel med digte til friheden samt loven, og billeder af Frederik den Syvende eller andre af dem, der var implicerede i Grundlovens underskrivelse, blev publiceret i aviser og på flyveblade.

Oprindeligt var Grundlovsdag en festdag for demokratiet, de politiske partier holdt i fællesskab. Senere er det dog blevet almindeligt, at dagen bruges til partipolitiske arrangementer.

Selvom der er tale om en politisk festdag, var det tidligere helt almindeligt, at der også arrangeredes bal eller lignende, når den mere seriøse del af dagen var vel overstået.

Sådant så dagens solopgang over Astersvej ud klokken lige præcist 5:02 …

… for selvfølgelig kunne jeg ikke lade være med at fotografere den, før jeg trak gardinerne for vinduet i vores soveværelse, så solens stråler, der strømmede ind ad vinduet, ikke kunne komme til at forstyrre min Skats videre morgen skønhensøvn.