Dagsarkiv: mandag, 14. juni 2010, 21:45

Ugens første solnedgang


Hverdagen.

Jeg har til al held fået det lidt bedre i løbet af dagen. For selv om jeg stadigvæk har en yderste ubehagelig tendens til svimmelhen og dermed også kvalme især hver gang jeg bevæger mit hoved nedad, opad eller til siden, så er det langt fra lige så kraftigt, som det var i morges, og det er meget langt fra lige så slemt, som det var i går.

Jeg føler mig dog endnu ikke helt tilbage på toppen igen og derfor har jeg taget den med ro det meste af dagen. Rent faktisk har jeg kun nået at vaske og stryge en enkelt maskinefuld tøj, rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter min Skats og min morgenmad samt min frokost, vande alle vores potteplanter både ude på altanen samt dem inde i lejligheden, dække spisebordet, så vi kunne sidde ved det, imens vi spiste til aften, samt hjælpe min Skat med at aflive opvasken efter vores middagsmad. Der ud over har jeg rent faktisk kun beskæftige mig med at hækle på det igangværende projekt, så nu er jeg nået så langt, at det kun skal sys sammen og der skal hæklet nogle få afsluttende rækker fastmasker i halsen, så er den helt færdigt og dermed lige klar til at blive taget i brug.

🙂

Min Skat og jeg er lige ved at gøre klar til at gå i seng, og derfor har jeg lige været ude på vores altan for dels at lukke det åbne vindue, dels for at sige: "Godnat" til alle vores små plantepusser derude og dels for at fotografere dagens helt enkelt og dog så smukke solnedgang over Køgevej …

2010/06/14/201.jpg

… som den så ud klokken lige præcist 21:32, og nu vil jeg slukke for computeren og derefter er jeg den, der er gået i seng for at sove mindst fem kvarter i timen, mindre kan ikke gøre det.

Ugens tilbageblik


Hverdagen.

Ganske som jeg også skrev lidt om i mandags, så er det næsten lige før, det er ved at blive en hel fast tradition, at jeg i løbet af morgen på ugens allerførste hverdag via min blog lige foretager et lille hurtigt tilbageblik på de sidste fire års tid af min Skats og mit liv, og dette har jeg selvfølgeligt også brugt lidt tid på her til morgen.

Den 14. juni 2009 var en søndag, og jeg nåede at skrive seks små indlæg i løbet af dagen, hvor jeg startede med at gælde mig over, hvor godt min skat og jeg i grund har det, før vi deltog i Folkeparkens Motionsløbs 150 løb jubilæum. I løbet af eftermiddagen nåede vi at gå en hyggelig tur igennem skoven og kolonihavehusområdet over til dammen, og efter vi havde spist aftens menu, nåede jeg at nyde både planterne ude på altanen samt dagens solnedgang.

Den 14. juni 2008 var en lørdag, og både vores to voksblomster inde i soveværelset så vel som den største af de grønne planter inde i vores arbejdsværelse havde valgt at gælde os med helt friske samt nyudsprugne blomster. Min Skat nåede at potte nogle af vores mange potteplanter om, før jeg overvejede, hvad vi i grunden havde brugt dagen til.

Den 14. juni 2007 var en torsdag og jeg ikke nået at skrive på min blog den dag, men dagen efter nåede jeg at skrive et lille indlæg om morgen og i løbet af dagen nåede jeg at foretage en større ups !.

Den 14. juni 2006 var en onsdag og det var den dag, hvor jeg tiltrådte mit indtil videre sidste job, hvilket jo desværre skulle vise sig at få katastrofale følger. Da det jo i den grand lykkes for lige præcist den arbejdsplads at køre mig helt ned.

Hvor mange indlæg jeg kommer til at skrive i løbet af den 14. juni i år, ved jeg til al held endnu ikke noget om, men jeg håber, at hvis jeg næste år den 14. juni igen læser tilbage på min blog, at jeg så vil kunne huske samt mindes dagen som en god en af slagsens.

Ugens første solopgang


Hverdagen.

Så er det endnu en gang blevet mandag morgen og dermed er endnu en hel ny samt lang arbejdsuge lige begyndt. Min Skat er allerede så småt ved at gøre klar til, han kan smutte ud af hoveddøren lige om lidt og jeg prøver på at holde mig selv på højkant i hvert fald bare lige indtil, han er kørt hjemmefra. For igen her til morgen "hygger" jeg mig med både svimmelhed, småmigræne samt kvalme. Så jeg er bange for, jeg nok kommer til at tilbringe det meste af denne mandag i min seng.

🙁

Lige nu er der plus 7,5 grader udenfor her i Roskilde og solen er så småt ved at stå op på en klar blå samt næsten skyfri himmel over Astersvej, hvilket mit kamera og jeg trods alt har prøvet på at nyde og derfor kommer der her en lille billedserie af dagens solopgang klokken cirka 4:40 …

2010/06/14/001.jpg

… klokken cirka 4:45 …

2010/06/14/002.jpg

… klokken cirka 4:50 …

2010/06/14/003.jpg

… klokken cirka 4:55 …

2010/06/14/004.jpg

… klokken cirka 5:00 …

2010/06/14/005.jpg

… samt klokken cirka 5:05 …

2010/06/14/006.jpg

… som jeg oplevede, nød samt især fotograferede den via det lukkede vindue i vores soveværelse.