Da jeg i morges ved 5:32 tiden gik rundt ude på vores altan, imens jeg fotograferede de mange klare små vanddråber, der sad på flere af vores planter, så jeg, at den anden af vores syv resterenede pyntegræskarplanter havde to store fine samt næste bristefærdige knopper …

… da jeg ved 7:27 havde hængt dagens første samt eneste maskinefuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet, så jeg, at de to store fine blomsterknopper var sprunget helt ud …

… da jeg ved 12:15 gik ud på vores altan for at åbne det ene af altanens vinduer, så vores planter kunne få lidt frisk luft, så jeg, at begge blomster allerede var ved at være lettere trætte at se på …

… og de var kun endnu mere trætte at se på …

… da jeg så til dem ved 13:10, hvor jeg satte mig ud på vores altan samme med min frokost samt den igangværende bog. Da jeg ved 15:12 tiden var blevet færdigt med at stryge dagens nyvaskede tøj og jeg derfor kunne pakke vingetørrestativet sammen samt stille det væk, var de to blomster allerede ved at lukke sig til …

… og ved 18:03 var de mere eller mindre visnet …

… det går godt nok helt vildt hurtigt med sådanne nogle pyntegræskarblomster, så det er lige før, man virkelige skal være heldig for at nå at opleve dem, imens de stadigvæk er på deres allerhøjeste.