Arkiver

Uvant


Hverdagen, Håndarbejde.

Da min elskede Skat var kørte hjemmefra, så han kunne mødes til den aftalte tid med dem, han skal løbe CityOrienteringslø sammen med i aften, satte jeg mig ud på vores altan for at nyde tilværelsen samme med alle vores efterhåndens knap så små plantebabyer i næsten halvanden times tid.

Da jeg jo ikke lige frem er kendt for at kunne holde mig i ro eller for den sags skyld for at være god til det der med bare at sidde med hænderne uvirksomme i skødet, så benyttede jeg tiden til at vinde de resterende nitten nøgler hvidt Baby garn op …

2010/06/08/501.jpg

… så nu er de lige klar til, jeg kan gå i gang med at hækle eller strikket et eller andet af dem.

Når jeg tænker på, hvor dårlig kvaliteten af bomuldsgarnet fra Stof & Stil har været de sidste par gange, jeg har købt garn derfra, så var det en virkeligt dejlig overraskelse, at ikke et eneste af disse nitten nøgler garn havde så meget som bare en eneste knude.

🙂

Det tyvende nøgle hvidt Baby Garn vandt jeg op i søndags, hvor jeg også nåede at slå masker op, strikke ribborten samt begynde på den hæklede del af ryggen til den stumpet top med lange smalle ærmer til mig selv, jeg lige for tiden er i gang med.