I virkeligheden så er det lidt sjovt, men mange gange er det jo sådant, at de opgaver, man har udsat, fordi de virkede næsten uoverkommelige, er overstået på næsten igen tid, samtidigt med at de opgaver, man går i gang med, fordi de virker overkommelige, mange gange tager meget længere tid, end man selv i sin allervildeste fantasi havde forstille sig.

Her til morgen tog jeg mig endelig sammen og derfor så tømte jeg den midterste sektion af mit klædeskab. Det vil sige, jeg pillede alt ud af den samt lagde det på vores seng …

… derefter vaskede samt tørrede jeg lige sektionen af, før jeg begyndte at rydde op samt sortere i alle mine sandaler, sko samt støvletter, før de atter blev anbragt i bunden af skabet. Derefter rydde jeg op i samt sorterede i alle mine kjoler samt nederdele, før de blev hængt på plads inde i skabet …

… jeg har ikke smidt noget ud, for det var ikke der, der var meningen med denne lille oprydnings- samt sorteringsopgave. Derimod ville jeg gerne have de ting, som jeg ikke lige får brug for nu, hvor det forhåbentligt endelige langt om længe er blevet sommer, hængt samt stillet bageste, så de ting, jeg nu får brug for, kan hænge samt står forrest.

Nu, hvor jeg så er blevet færdigt med opgaven, undrer jeg mig over, hvorfor jeg i grunden har været så mange uger om at tage mig sammen til at gå i gang med den. For fra jeg gik i gang med opgaven og til jeg var helt færdig med den, gik der under to timers tid.