Så er vi endnu en gang nået til slutningen af en arbejdsuge og endnu en gang glæder min Skat og jeg os over, vi sidst på eftermiddagen forhåbentligt kan tage hul på den kommende weekend, men ingen vi når så langt har vi begge to en hel masse forskellige opgaver, vi lige skal have løst.

Min Skat er allerede kørt hjemmefra og lige om lidt så møde han på sit job, hvor han vil knogle i mindst de næste otte timers tid med diverse arbejdsopgaver, hvorefter han vil køre til træning. Selv sidder jeg endnu en gang foran min computer, hvor jeg skriver lidt på min blog, samtidigt med jeg nyder min morgenmad og min morgenthe, og lige om lidt vil jeg går i gang med de lidt mere fornuftige praktiske opgaver så som at fylde vaskemaskinen, vande potteplanterne og så videre.

Inden jeg når så langt, vil jeg dog endnu en gang lige sørger for at huske mig selv på … at det så absolut allervigtigste, jeg kan gøre i dag, vil være, at huske på at nyde livet og nyet, imens jeg stadigvæk har muligheden for at gøre det. For lige pludseligt er selv den så absolut allersidste chance dertil desværre også forspildt.

Mine tanker er stadigvæk hos Marianne og hendes børn, jeg føler dybt med jer.