Det er mandag morgen og dermed er en hel ny arbejdsuge lige begyndt. Denne arbejdsuge er så i hvert fald for min Skats og mit vedkommen bare lige 40% kortere end, hvad en helt normal arbejdsuge plejer at være, eller skrevet på en anden måde den kommende weekend er 100% længere, end hvad en helt normal weekend plejer at være.

Dette skyldes, det er Kristi Himmelfartsdag på torsdag samt at min Skat har taget en flex-fridag på fredag. Faktisk har han også været nødt til at tage en flex-fridag på onsdag, da vi skal til den yngste og dermed også den sidste af hans tre onklers bisættelse. Så nu er der kun en tante tilbage i den generation af hans familie.

Vi vil dog ikke lige frem kalde onsdag for en fridag, for vi mener, en fridag er en dag, man selv helt frit kan disponere over, og da der jo allerede er andre, der har planlagt, hvad vi skal bruge en hel del af onsdagen til, så er det ikke en fridag, selv om min Skat og jeg ikke skal på arbejdet.

Min Skat og jeg har for længst tage hul på ikke kun denne mandag, men også på denne dejlig korte arbejdsuge. For han har allerede været i bad og lige nu er han ved at spise sin morgenmad, så han lige om lidt er hel klar til at smutte ud af hoveddøren for derefter at køre ind til sit arbejde.

Når han er gået, vil jeg sætte mig ind ved mit skrivebord, hvor jeg vil få selskab af min morgenmad samt min morgenthe, imens jeg vil skrive lidt på min lettere forsømte blog, eller rettere jeg kommer nok mest af alt til at ligge i fast rutefart fra mit skrivebord inde i vores soveværelse samt til det åbne vindue i vores badeværelse, hvorfra jeg vil fotografere den opstående sol med cirka fem minutters mellemrum.