Det er meget langt fra hver aften, når jeg vander alle vores små plantepusser ude på altanen, at jeg ude i horisonten kan få øje på sådant en …

… men det kunne jeg altså både i går samt i dag.

… kogte ris, de ligger i bunden, kylling i karry ala Peter med blandet andet fint hakke løg samt fint hakket rød peberfrugt, der er pyntet med en stor håndfuld rosiner, samt nogle skriver rugbrød.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Botholfus dag – Bodulfs dag – Bodelsmesse, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Botholfus dag eller på dansk Bodulfs dag samt Bodelsmesse. Vi ved ikke ret meget om Sankt Botholfus ud over, at han ifølge legenden var benediktinermunk samt at han grundlagde et kloster i den engelske by Lincolnshire.

Det siges, at Sankt Botholfus var ydmyg, mild og meget venlig samt at han altid selv fulgte samtlige af de principper, han lærte videre til sine elever.

Igennem hele middelalderen var Sankt Botholfus en meget populær helgen overalt i hele Danmark, hvilket måske nok mest af alt skyldtes de engelske munkes missionsvirksomhed, og ikke mindre end syv danske kirker er blevet opkaldt efter ham. Den meste kendteste af disse syv danske kirker er nok domkirken i Aalborg.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, så … er Bodelsmesse regn et godt tegn og lige så længe rugen drær før Bodelsmesse, lige så længe mejes den før Olsmesse, der jo falder den 29. juli.

Lige ledelse ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, så … vil tørvejr på Bodelsmesse give korte strå samt lave neg, da Bodelsmesse regn er bedre end guld eller som man plejede at sige: "Regn på Budolfs dag, giver en høst, som er bedre end kongens guld".

I går kunne jeg så fejre, at jeg allerede har været 100% fuldtids hjemmegående i to hele års tid for min egen eller rettere min Skats regning, og derfor gav jeg mig i går formiddags til at foretage en så kaldt SWOT-analyse over mit nuværende liv samt det valg så vel som det fravalg, jeg efter mange meget nøje overvejelser foretog for to års tid siden.

Jeg valgte dog at forenkle min SWOT-analyse, så jeg kun fokuserede på det dårlige samt det gode i min Skats og mit nuværende valg af samlivsform, hvor han passer sit arbejdet og han dermed tjener de penge, vi begge to lever af, imens jeg bare går rundt herhjemme, hvor jeg i den grad i hvert fald efter stort set alle andres mening driver tiden af og jeg slet intet fornuftigt foretager mig.

For øvrigt så står SWOT for de engelske ord Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats eller oversat til dansk for styrker, svagheder, muligheder og trusler, og denne form for analyse går ud på, at man taget et stykke papir, som man inddeler i fire lige store felter, der så stå for hver af de fire nævnte muligheder. Derefter notere man ved hjælp af stikord, hvad der er af hver af de fire muligheder med hensyn til den beslutning, man er lige ved at træffe.

En virksomhed kan for eksempel foretage en så kaldt SWOT-analyse i forbindelse med en omlægning, reduktion eller en udvidelse af dens medearbejdestab eller prodution.

Her til morgen har jeg så prøvet på at danne mig et overblik over mit nuværende liv samt det valg så vel som det fravalg, jeg foretog for to års tid siden, og jeg indrømmer heller end gerne, at hvis jeg skal være 100% ærlig, så savner jeg bestemt ikke alt dette, som jeg i årernes løb har oplevet i forbindelse med flere forskellige arbejdsforhold både som fastansat, ansat med en tidsbegrænset kontrakt samt som vikar …

… at jeg skal tilpasse min beklædning efter andres dårlige smag, for når nu de for eksempel har vedtaget, at alle hunkønsvæsener skal gå i cykelshorts, cowboybukser, haremsbukser ( en fyldt lortebles bukser vil jeg nok mere kalde dem ), langebukser, piratbukser eller hvad der lige nu er højeste mode, så er jeg jo helt vildt underlig, når jeg ikke gør det, men jeg blev altså tilfældigvis ført som hunkøn og dermed blev jeg heller ikke født som busketrold, og derfor går jeg rent ud skrevet ikke med nogen som helt form for bukser ud over leggins, der bliver brugt i stedet for strømpebukser, strømpebukser samt trusser.

… at jeg skal jage ud af hoveddøren klokken 05:30 hver morgen.

… at jeg i al slags vejr skal stå på stationen og vente på et tog, som i bedste tilfælde er forsinket og i værste tilfælde helt udebliver eller hvis jeg kører sammen med min Skat, at vi så kører mere eller mindre i tæt kø hele vejen fra vores hjem og ind til vores respektive arbejdsplads.

… at jeg skal sidde sammen med betydelig flere personer i et lokale, end det egentligt er beregnet til.

… at jeg skal sidde med en konstankt baggrundsstøj ikke så meget fra diverse telefoner, der ringer, computer, kopimaskiner samt printer, der kører på højtryk, og så videre, men derimod støjen fra en flok "kaglende høns", som i stedet for at bruge arbejdsdagen på det, de rent faktisk er ansat til og de bliver betalt for, heller vil bruge tiden på privat flidder fladder enten indbydes eller via mail samt telefon med deres familie, venner med mere.

… at jeg skal forklare overfor mine kollegaer, hvorfor jeg simpelhan bare ikke lige som dem bruger minimum den første halve times tid af arbejdsdagen på at spise franskbrød eller rundstykker samt drikke kaffe, fordi jeg har den fuldstændige underlige holdning … at morgenmad spiser man om morgen og ikke langt op af formiddagen. At morgenmaden skal være noget fornuftig og ikke en gang junkfood, da morgenmaden skal lægge bunden til starten af ens arbejdsdag, og at morgenmaden i allerhøjeste grad er noget, som man har klaret, før man tager hjemmefra.

… at jeg skal tilsidelægge mine egne arbejdsopgaver, så jeg kan hjælpe mine kollegaer med at løse deres arbejdsopgaver, som de ikke kan nå at løse, fordi de skal tage sig af så meget privat flidder falder som over hovedet taget muligt i løbet af arbejdsdagen.

… at jeg skal forklare overfor mine kollegaer, hvorfor jeg heller vil bruge min selvbetalte frokost på at læse i en bog fremfor at deltage i deres interne intriger.

… at jeg skal forklare overfor mine kollegaer, hvorfor jeg simpelhen bare ikke vil bruge mindst en halv times tid af eftermiddagen på at spise kage samt drikke kaffe sammen med dem, da jeg heller vil være færdig med dagens arbejdsopgaver indenfor den normal arbejdstid.

… at der bliver ved at blive lagt flere og flere arbejdsopgaver på mit skrivebord og når jeg så endeligt langt om længe klager min nød til min chef, bliver det kvitteret med endnu flere arbejdsopgaver.

… at når jeg endeligt langt om længe fortæller min chef, at jeg har alt for mange arbejdsopgaver, får jeg at vide, at jeg jo bare kan tage mig sammen, at det vil klæde mig, hvis jeg begynder at vise lidt interesse for mit job samt at jeg godt kan arbejde meget mere, end jeg allerede gør.

… at jeg skal forklare overfor min chef og mine kollegaer, hvorfor jeg heller vil bruge aftnerne på at hygge mig sammen med min Skat eller med at læse i en bog eller sidde med et håndarbejde, fremfor at følge med i de sammen dødsyge serier i fjernsynet, som de følger med i.

… at jeg skal forklare overfor min chef og mine kollegaer, hvorfor jeg heller vil bruge min sparsommelige fritid sammen med min Skat, min familie og mine venner i stedet for at deltage i en eller anden form for beskæftigelses terapi samme med dem.

… at jeg efter en arbejdsdag på mindste otte til ti timer i al slags vejr skal stå på stationen og vente på et tog, som i bedste tilfælde er forsinket og i værste tilfælde helt udebliver eller hvis jeg kører sammen med min Skat, at vi kører i mere eller mindre tæt kø hele vejen hjem fra vores respektive job.

… at jeg skal have arbejdsopgaver med hjem hver aften, hver weekend, hver helligdag, hver ferie og hver eneste øvrige former for fridag jeg holder, så jeg kan bruge stort set al min fritid på at løse dem i et desperat forsøg på at holde bunkerne med uløste arbejdsopgaver, der ligger på mit skrivebord, sådant bare nogenlunde nede.

… at jeg er så træt, når jeg er kommet hjem fra arbejdet, at jeg må sove i 1:30 til 2:30 timer, hvis jeg skal have energi samt overskud nok til at kunne klare at dække bord, spise den middagsmad, min Skat har tilberedt til os, være med til at tage ud af bordet samt vaske op. Min Skat tørrer af, stiller på plads samt følger skraldespanden ned.

… at jeg kun nogle ganske få minutter efter, at jeg har sat mig i sofaen, falder i søvn, hvis jeg ikke lige har et eller andet til at holde mig vågen, og at der under alle omstændigheder går under et kvarters tid, før jeg sidder og nikker af træthed ( læs: sover ).

Meget kort skrevet så er det eneste, som jeg savner, nu hvor jeg ikke har et job, er, at der går et fast beløb ind på min bankkonto hver måned, men på den anden side … godt nok er det skønt at have nogle kontanter imellem hænderne, men det er langt fra alt, som kan købes for penge og jeg har så meget dejligt lige for tiden, som ikke kan gøres op i kroner og ører. For jeg nyder virkeligt fuldt ud …

… at jeg kan hygge og nusse om min Skat, før han skal ud af hoveddøren om morgen, så han forhåbentlig får en rigtigt god start på dagen.

… at jeg kan sidde foran computeren sammen med min morgenmad og min morgenthe, imens jeg skriver lidt på min blog eller jeg læser, hvad andre blogejer har skrevet på deres blogge.

… at jeg kan bruge mere end to minutter på det daglige bad og at jeg har tid til at forkæle min krop og mig selv med en god gang fugtighedscreme efter badet.

… at jeg kan iklæde mig lige præcist det tøj, jeg har lyst til at bære og at jeg ikke behøver at nedtone mine feminine sider ved at udlade at går med kjoler eller nederdel samt smykker.

… at jeg kan klare dagens mange meget forskellige arbejdsopgave i lige præcist den rækkefølge og i lige præcist det tempo, jeg har løst til, og at der ikke er nogen, som står og fortæller mig, hvordan jeg skal udføre de forskellige ting samt i hvilken rækkefølge, jeg skal gøre dem.

… at jeg ikke er spærret inde, men jeg derimod har mulighed for at gå en god lang tur, hvis det er det, jeg har allermest lyst til, hvis ellers min ømme højre ankel samt hæl vil samarbejde.

… at jeg er ved at være kommet helt til bunds med en hel del af de alt for mange både små og store hængepartier, der havde nået at hobe sig op i vores hjem.

… at jeg er ved at være kommet så langt med aflivningen af diverse både små og store hængepartier, at jeg så småt er begyndt at kunne se en ende på alt roderiet i vores hjem.

… at jeg har overskud og tid til at besøge, have besøg af, læse mail fra, skrive mail til samt tale i telefon med alle dem, der står mig nærmest. Altså meget kort skrevet alle dem, som jeg holder af, og så er det uanset, om der er tale om familiemedlemmer, eks kollegaer, venner eller veninder.

… at jeg har mulighed for at hygge mig sammen med min Skat, min familier, mine venner og veninder eller bare helt alene uden at jeg derfor skal have dårlig samvittighed over, at jeg ikke bruger tiden på at løse diverse ulønnet arbejdsopgaver i stedet for.

… at jeg er begyndt at havde overskud samt tid til at udfolde mig med noget kreativt.

… at min Skat og jeg ikke skal bruge hele vores weekend på at aflive diverse små og store hængepartier samt handle ind, vaske og stryge tøj, rydde op, gøre rent med meget mere. For langt de fleste af alle disse ting har jeg mere eller mindre klaret i løbet af ugen, imens min Skat var på arbejdet. Hvilket så betyder, at vi kan bruge weekenderne på at være kærester, at vi kan komme ud at gå, opleve samt se noget nyt og spændende i det omfang, som vi har lyst til, hvis ellers min ømme højre ankel samt hæl vil samarbejde.

Vi er godt nok desværre stadigvæk begge to meget trætte, når vi når til det tidspunkt af aften, hvor vi endelig har fri, men forskellen på førhen, altså imens jeg var tilknyttet arbejdsmarked, og nu, hvor jeg ikke er der, er … at nu har vi ikke lige en hel masse småting, som vi lige skal have klaret, før vi kan tillade os at gå i seng, for langt de fleste af de ting har jeg allerede nået at klare i løbet af dagen.

Så alt i alt så indrømmer jeg heller end gerne, at jeg altså stadigvæk nyder min nuværende status som 100% fuldtidshjemmegående hvert eneste minut, jeg får lov til at være det og hvis jeg har mulighed for det, så forsætter jeg med at være fuldtidshjemmegående i minimum indeværende år ud, før jeg igen bliver udearbejdende, og det bliver helt sikkert af økonomiske årsager og ikke på grund af noget som helst andet, når jeg begynder at arbejde igen.

I den forbindelse vil jeg gerne have lov til at undre mig over, hvorfor stort set alle har så forbandet ondt i røven rent ud skrevet over min Skats og mit nuværende valg af livsform. Jeg mener … godt nok har vi lige for tiden valgt en livsform, som det store flertal ikke har mod til, men så længe vi er 100% fuldt ud enige om, hvordan vi vil leve, og så længe vi ikke ligger andre til byde hverken praktisk eller økonomisk, så kan det vel ikke komme dem ved, hvordan vi har valgt at leve sammen eller kan det ?

Det er jo trods alt vores liv og ikke deres liv, vi skal leve !!!

Jeg er altså simpelhen bare så glad og lykkelig for, at jeg har haft og jeg stadigvæk har min Skats 100% fulde opbagning med hensyn til min beslutning om for et stykke tid at være 100% fuldtidshjemmegående. For uden hans fulde forståelse og støtte havde jeg simpelhen bare aldrig fået muligheden for at blive 100% fuldtidshjemmegående for egen eller rettere min Skats regning. Da det lige for tiden kun er ham, der arbejder samt tjener penge, og dermed er det også kun ham, som forsøger mig.

En af de mange fordele ved at starte dagen tidligt er, at man har mulighed for at nyde dagens solopgang, og da jeg jo udemærket godt ved, det meget langt fra er alle, der står lige så tidligt op til dagligt, som min Skat og jeg gør det, har jeg selvfølgeligt sørget for at fotografere dagens meget smukke solopgang, så alle dem, der sov længe igen i dag, kan se, hvad de gik glip af.

😉

I dag stod solen igen op over Astersvej på en hel klar og næsten skyfri himmel, hvilket så sådant ud fra det lukkede vindue i vores soveværelse klokken henholdsvis cirka 4:40 …

… klokken cirka 4:45 …

… klokkken cirka 4:50 …

… klokken cirka 4:55 …

… klokken cirka 5:00 …

… klokken cirka 5:05 …

… samt klokken cirka 5:10 …

… hvor solen stort set var stået helt op. Lige nu er der udendørs kun plus 7,0 grader her i Roskilde, men det er dog trods alt en hel grad varemere end i går morges, og ifølge DMI kan vi se frem til en i hvert fald vejrmæssigt dejlige sommerdag i dag, hvor udendørstemperturen vil nå op omkring de 17 til 20 plusgrader.

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, krebinetter af hakket kyllingkød samt nogle skriver rugbrød.

Vejret er bare noget så flot i dag, for solen skinner fra en høj klar blå samt næsten skyfrihimmel og det er stort set vindstille. Derfor blev jeg enige med mig selv om, at jeg ville udfordre både min ømme højre ankel og hæl samt min svimmelhed ved at gå en lille tur i det grønne, og selvfølgelig havde jeg taget mit kamera med mig, så jeg kunne komme til at fotografere noget af alt det, jeg kom til at se i løbet af turen.

🙂

Jeg startede med at gå langs med vores blok og derefter forsatte jeg ad stamvejen, før jeg krydsede Astersvej, hvorefter jeg forsatte ad stien …

… der ligger langs med ungdomsboligerne, skolen samt dens boldbane på den ene side og resten af ungdomsboligerne samt et parcelhuskvarter på den anden side. Jeg nåede til stiens slutning, der hvor man har mulighed for at dreje til højre og derefter kommer man ind i parcelhuskvartet eller man kan dreje lidt til venstre og så komme man ind i skoven …

… der et kønt lille grønt åndehul, som er klemt inde imellem Holbækmotorvejen, to forskellige parcelhuskvarter samt et kolonihavehusområde.

Jeg forsatte ad skovens hovedsti, til jeg nåede til dens slutning, derefter drejede jeg til højre og så forsatte jeg ad stien …

… der slår et …

… par små sving …

… før man når til de små søde rækkeboliger …

… til nogle få af kvarters småfugle.

Skoven er godt nok efterhåndens blevet både grøn …

… og tæt, der kommer jo næsten ikke noget lys ned til dens bund.

Jeg forlod skoven …

… og så forsatte jeg igennem parcelhuskvartet, lige indtil jeg nåede hen til dammen …

… der er et regnvandsbassin, der blev renoveret for et par års tid siden. Der er så kønt derover og jeg fik hils på et par af mine ænder, samt set et årets kuld ællinger.

Jeg gik en tur rundt om dammen …

… før jeg forsatte igennem parcelhuskvarteret …

… lige indtil jeg nåede til en indgang til kolonihavehusområdet …

Jeg forlod kolonihavehusområdet og derefter forsatte jeg langs med stien, der har skolens boldbane samt Jacobskirken på den ene side og et parcelhuskvarter …

… samt et plejecenter på den side …

… og inden længe var jeg nået til Østervangs Centret, hvor jeg lige handlede lidt ind hos Fakta, før jeg forsatte ad Astersvej …

… lige indtil jeg nåede til stamvejen og så var det lige før, jeg kunne se hjem.

🙂

Jeg nået at spise min frokost, imens jeg skrev dette indlæg, og nu vil jeg gå i gang med at rydde til side, vaske op, stille på plads samt tørre af efter min Skats og min morgenmad samt min frokost. Før jeg gå i gang med at stryge resten af de fire maskinefulde ( 81 stykker ) nyvasket tøj, der stadigvæk hænger til tørre dels på vingetørrestativet og dels på det lille tørrestativ ude på altanen.

… lige præcist to hele års tid siden, jeg mere eller mindre meldte mig helt ud af samfundet. For det var om morgen ved cirka lidt i 6:00 tiden den 16. juni 2008, jeg via JobNets hjemmeside gjorde det lokale JobCenters medarbejdere opmærksomme på, at jeg ikke længere ønskede at være tilmeldt hos dem som aktiv jobsøgende samt at jeg dermed fuldstændigt totalt mistede retten til at modtage arbejdsløshedsdagpenge og det var ved cirka lidt over 8:00 tiden om morgen den 16. juni 2008, jeg ringede til den lokale afdeling af min arbejdsløshedkasse for at fortælle en af dens sagsbehandlere lige nøjagtigt det samme.

Så lige bort set fra jeg altså simpelhen ikke selv kan fatte, at jeg allerede har nået at være 100% fuldtidshjemmegående i to års tid ( for så lang tid føler jeg rent ud skrevet ikke selv, der er nået at gå, selv om jeg jo udemærket godt er klar over, at det er der ), så har jeg aldrig på noget som helst tidspunkt i løbet af disse to års tid haft bare en lille bitte smule snært af … at det her var måske et lidt halvt dumt valg fra min side af eller skrevet på en anden måde … jeg har ikke i så meget som bare i en lille bitte brøkdel af et splitsekundt fortrudt, at jeg blev 100% fuldtidshjemmegående.

Jeg ved udemærket godt, at jeg flere gange i løbet af de sidste to års tid her på min blog har været lidt inde på dels hvorfor jeg valgte at blive 100% fuldtidshjemmegående og dels hvordan jeg har det med at være 100% fuldtidshjemmegående, og selv om jeg nok løber en vis form for risiko for at gentage mig selv lidt, så vil jeg nu alligevel tillade mig at fundgere lidt mere over begge dele i løbet af de næste dages tid.

For på en eller anden måde har jeg et meget stort behov for at mærkere, at det i dag er lige præcist to års tid siden, jeg traf den næstestørste og den næstbedste beslutning i mit liv, da den jo i den grad har været med til at ændre ret så kraftigt på mit liv.

For øvrigt så er den så absolut allerstørste og den så absolut allerbedste beslutning, jeg nogensiden har truffet i hele mit liv, at jeg valgt at flytte til Roskilde, så jeg kunne komme til at bo sammen med min Skat i hans lejlighed eller retter i vores lejlighed. For jeg har aldrig nogensiden på noget som helt tidspunkt følt andet, end at vi flyttede sammen i vores fælles lejlighed også fordi vi rent faktisk ændret ret så kraftigt på dens indretning i forhold til, hvordan den så ud, da min Skat boede alene i den, blandt meget andet fordi vi har udstyret lejligheden med et helt nyt køkken.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Wilhelms dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Der er to forskellige helgener, der er forbundet med i dag, den ene er den cypriotiske helgen Sankt Tycho og den anden er den danske helgen Sankt Wilhelm, der stammer fra Æbelholt Kloster, der ligge i Hillerød på Nordsjælland.

I det gamle danske bondesamfund drog man på dette tidspunkt af året fra store dele af både Midt- og Nordsjælland til det store klostermarked i Æbelholt, der strakte sig over to uger fra Sankt Veits dag altså den 15. juni til Peter og Pouls dag altså den 29. juni, for at pleje både kommercielle samt åndelige interesser.

Pudsigt nok findes der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler for Sankt Wilhelms dag.

Med denne lille billedeserie af dagens helt enkelte og dog så smukke solopgang, hvor solen ganske langsomt steg op på en fuldstændigt klar blå samt skyfri himmel, som jeg oplevede, nød og især fotograferede den fra det lukkede vindue i vores soveværelse klokken henholdsvis cirka 4:50 …

… klokken cirka 4:55 …

… klokken cirka 5:00 …

… klokken cirka 5:05 …

… samt klokken cirka 5:10 …

… vil jeg hermed ønsker alle en rigtigt god onsdag, hvor vi ifølge DMI måske endeligt langt om længe får noget, der kan minde lidt om en rigtigt sommerdag. For godt nok er udendørstemperaturen lige nu her i Roskilde kun plus 6,0 grader, men der skulle være en ikke helt lille chance for, den når op omkring de 18 til 20 grader i løbet af eftermiddagen.