Da jeg trængte til at se lidt andet end vores lejlighed, blev jeg enige med mig selv om, at jeg ville udfordre min ømme højre ankel og hæl samt især min svimmelhed ved at gå en lille tur, og selvfølgelig endte det med, jeg gik over til dammen samt "mine" ænder.
Faktisk udfordrede jeg mig selv så meget, at jeg gik den længst vej, der dog som sådant ikke er en omvej, derover, hvilket gik rimeligt godt. For godt nok brokkede min højre hæl sig lidt, da jeg nåede hjem igen, men den holdt op med at brokke sig, da jeg havde siddet ned i en lille halv times tid, imens jeg først spiste min frokost og jeg derefter hæklede lidt på det igangværende projekt.
🙂
Det var nu ikke fordi, der lige frem var det helt stort rykind af ænder eller andre former svømmefugle over ved dammen i dag. For rent faktiske fik jeg kun hilst på to blishøns samt deres kyllinger og så denne and samt hendes ikke mindre end syv dejlige ællinger …
… selv om anden og andrikken danner par år efter år, så er hun alligevel enlig mor, hvilket skal forstås på den måde … at det kun er anden, der sørger for ællingerne.
Som reglen er det allerede i løbet af februar måned anden begyder at lede efter et godt sted til årets rede og oftes fortækker hun at vende tilbage til et område meget tæt på det sted, hun selv blev udruget.
Anden bygger som reglen sin rede direkte på jorden, hvor den som oftes er skjult imellem høje buske, græs, rør eller andre forme for vegetation, men en and kan også godt finde på at bygge sin rede på en altan, i en have eller for den sags skyld i toppen af et kirketårn.
Reden, der primært består af små grene og kviste, bliver bygges på et underlag af blade samt strå og den bliver forret med dun, anden har plukker ud mellem sine kropsfjer.
I det spæde forår er anden færdig med at bygge sin rede, hvori hun lægger sine æg, men hun begynder først at ruge på dem, når det allersidste æg er blevet lagt. På den måde bliver alle æggene knækket samtidigt efter cirka tre til fires uges rugning.
Imens anden ruger, forlader hun kun sin rede nogle ganske få gange om dagen for at søge føde, men inden hun overlader æggene til dem selv, dækker hun dem forsigtigt til med et lag dun dels for at holde dem varme og dels for at skjule dem for rovdyr.
En vildand får kun et kuld om året, der som reglen består af otte til tolv æg. Den kan dog godt komme op på femten stykker, hvilket ikke er ret meget sammenlignet med, at tamænder som reglen lægger cirka 300 æg om året. Disse æg bliver dog som reglen udruget af en maskine og ikke af anden selv.
Ganske lige som alle andre fugleunger har ællingen en lille knold på spidsen af næbbet, der hjælper den med at hakke hul i æggeskalden, denne lille knold kaldes for en æggetand og den falder af næbet kort tid efter klækningen.
Lige så snart den lille nyklækkede ællings dundragt er hel tør, forlader den reden sammen med sin mor og sine søskende, hvorefter de i gåsegang begiver sig hen til den nærmeste sø eller større vandhul, imens den stolte mor holder et meget skarp opsyn med sine ællinger.
Ællingerne er faktisk kun nogle ganske få timer gamle, når de tager deres allerførste lille svømmetur og selv om de aldrig har fået nogen som helst form for svømmeundervisning har de ingen som helst problemer med at finde ud af at svømme.
Ællingerne fryser ikke i det kolde eller kølige vand og de bliver heller ikke våde, selv om de dykker end under vandets overfalde, fordi deres fjerdragt er vandafvisende og de føler sig veltilpas i vandet lige fra deres alleførste lille bitte svømmetur.
Endvidere er de gode svømmere takket være svømmehunden imellem deres tæer og de kan derfor bruge deres fødder som en form for årer. Lige så god en hjælp svømmehuden imellem ændernes tæer er, når de befinder sig i vandet, lige så store problemer giver det dem, når de skal gå på land. Det er derfor, de altid holder hovedet højt, når de vralter ad sted.
Det ser så sjovt ud, når en and dykker, for så vipper den bagenden i vejet og i den stilling kan man kun se dens bageste halvdel af andens krop over andoverfalden. De fleste former for ænder kan svømme under vand, men det er langt fra dem alle, der bryder sig om at gøre det eller gør det.
De små nyklækkede ællingerne er ikke kun i stand til at gå og svømme lige som de voksne ænder, de er også fuld ud i stand til selv at søge føde og der er ikke tale om, at de bare kan forvente, at deres mor vil fordre dem, for det er absolut ikke tilfældet.
Derfor må de selv padle rundt og søge efter føde, der som reglen består af insekter eller plantefør, der flyder på vandet overflade. De første par dag er de små ællinger ikke så vilde med at prøve på at dykke, men efterhåndens som de får prøvet det nogle gange, overvinder de deres angst.
Så kom en mand og hans hund gående hen ad stien, der fører hen til dammen og da de nåede lidt tættere på dammen, den lille andefamilie og mig, gav mor and et rap fra sig, hvorefter alle syv ællinger flygtede ned i vandet, hvor de føler sig lidt mere sikker.
Da manden og hans hund var gået forbi dammen, blev den lille andefamilie ned i dammen, men så var det, at dette andepar kom flyvende hen til mig …
… men da de fandt ud af, jeg ikke havde noget brød med til dem, var jeg lige pludseligt ikke længere så interessant og derfor fløj de deres vej.