… op og ned ad Køgevej er så småt gået i gang og det er der også allerede i morgen aften klokken 18:00, at portene til Roskilde Festivalens campingplans officielt bliver åbnet.

Selv om man fra Roskilde Festivalens ledelses side af hvert år vælger at åbne potene til campingpladsen tidligere og tidligere samt sørger for masser af service og underholdning i venteområderne allerede fra klokken 8:00 i morgen formiddag, bliver den officielle åbningstid ikke respekteret. For folk har desværre for vane at vælte poterne samt hele rækværket rundt om campingområdet og så bare strømme ind på pladsen. Denne fuldstændige mangle på køkultur samt respekt for andres menneskers arbejde – alle de mange frivillige, der står for alt det praktiske i forbindelse med festivalens afvikling skal have lov til at være klar til at tage imod de mange gæster – får desværre ingen form for konsekvens og så længe den ikke gør det, vil det nok forsætte på denne hurible måde hvert år.

Min Skat og jeg har selv deltaget i den store lokale havefest mange gange, og seneste var i 2006, hvor især koncerterne med Gogol Bordello samt Roger Waters var de så absolutte højdepunkter for nu at nævne dem i alfabetisk rækkefølge.

De efterfølgende år har vi også gerne ville deltage i Roskilde Festivalen, men på grund af alt for meget usikkerhed omkring, hvornår vi kunne få lov til at holde vores sommerferie, har vi ikke kunnet købe billinterne før i så absolutte allersidste øjeblik og det er ikke sjovt kun at kunne deltage i festivalen fredag aften samt lørdag, fordi man med meget kort varsel skal ændre på sine sommeferieplaner af hensyn til en eller flere kollegaer, der ønsker ferie i allersidste øjeblik og som skal have fri, fordi de har bestilt en udenlandsrejse, før de aftalte med chefen, hvornår de måtte holde ferie, men sådan har vilkårene desværre været for os.

Igen i år ville vi gerne have haft mulighed for at kunne deltage i Roskilde Festivalen, hvilket især for mit vedkommen skyldes afslutningens koncerten med Prince på Orange Scene søndag aften, men måske hvis vi er heldige og vinden har den rigtigt retning, kan vi får lov til at høre koncertens første sæt fra vores altan.

Selv om vi bor tæt på Roskilde Festivalen, så er det ikke så meget, vi mærker til den, bort set fra, min Skat nok skal beregne at dagens hjemtur fra arbejdet bliver udvidet med en halv til en hel times tid på grund af bilkøen til campingplansen, der jo starter på Holbækmotorvejen, både i dag samt på mandag og tirsdag. Resten af næste uge bliver det nok stort set umuligt at komme hjem, dels fordi bilkøen til campingpladsen på Holbækmotorvejen er så lang, at der skal beregner mindst to tre times køkørsel for at komme hjem og dels fordi mange festivaldeltager vælger at parkere deres biler på vores private stamvej også der, hvor det rent faktisk ikke er mulighed for at parkere, så vores stamvej stort set bliver lukke for gennemkøreles på grund af parkeret biler.

Så traditionen tro må de fastboende i området jo bare håber på, der ikke bliver brug at få et udrykningskøretøj ind i bebyggelsen, for det vil være stort set umuligt.

I de næste halvanden uges tid bliver vores indkøbsmuligheder også kraftig begrænset ikke så meget fordi, det stort set er umuligt at komme til og fra byens centrum på grund af den årlige folkevandring – hvis de så bare gik, men det gør de ikke, de snegler sig af sted, det skal jo helt ikke gå alt for hurtigt, så det er godt, jeg kender "min" by samt de alternative ruter – men mere fordi butikkerne jo gerne vil have så stor en omsætning som over hovedet taget muligt på grund af festivalen og derfor har de tilpasset deres varesortiment, så det stort set kun består af øl, vin, spiritus, dåsetorskerogn samt toastbrød.

Personligt har jeg ikke købt så meget som en eneste alkoholiseret drikkevare siden jeg bliv fri for at slæbe øller med mere hjem til min fordrukne mor. Dåsetorskerogn kunne for min skyld godt udgå af produktionen og af helbredsmæssige årsager spiser jeg ikke hvedebrød ud over de få gang per år, hvor vi spiser burger. Så derfor bliver vi nødt til at finde alternative indkøbsmuligheder i byens udkant eller udenfor byen under Roskilde Festivalens afvikling. Selvfølgeligt kan det godt lade sig give, at vi handle ind før festivalen begynder, så vi kan klare os i to ugers tid, men selv om det står i køleskabet er det altså meget svært at holde især frugt og grønt frisk så længe, og det er den salgs madvarer, der bliver spist mest af hos os.

Personlig synes jeg dog, at vores problem med de mange kedelige spiltimer i en bilkø på Holbækmotorvejen, muligheden for ikke at kunne komme hjem på grund af de dårligt parkedede biler samt de ændrede indkøbsvaner er relative små, når man tager i betrækning, hvor mange mennesker, der får en helt vild fed oplevelse under årets store havefest. Dertil kommer, at byens butikker, cafeer samt fastfoodspisseteder virkelige tjener kassen på grund af den kraftige udvidelse af byens befolkningstal, lige som mange af byens foreninger samt sportsklubber via deres slag i de mange boder på festivalens område får et tiltrængt tilskud til deres aktiviteter.

Så her lige før Roskilde Festivalen 2010 for alvor går i gang, vil jeg tillade mig at håbe på, at vejret holder samt fryde mig over alt det gode, den årlige folkevandring op og ned at Køgevej bringer vores by. Om ikke andet så er der mange, der lige pludseligt finder ud af, hvor Roskilde sådant rent geograftisk befinder sig.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Knud Lavards dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Dagens efter Sankt Hans er tilegnet Sankt Knud Lavard, der ikke må forveksles med Sankt Knud altså den danske konge Knud Den Hellige, som vi hylder den 10. juli.

Knud Lavards far var kong Erik Ejegod, der var Danmarks konge i perioden fra 1095 til 1103, og Knud Lavard blev opdraget hos både den mægtige Skjalm Hvide på Sjælland samt hos hertug Lothar i Sachsen i Tyskland.

Da Knud Lavard var 19 år gammel fik han af kong Niels overdraget embedet som hertug samt jarl i Sønderjylland og her sørgede Knud Lavard for at straffe røvere samt tyve, lige som han med dristighed samt forhandlingsevne opnåede fred for venderne, så i 1127, da deres konge døde, blev han selv udnævnt som deres nye konge.

I forbindelse med julen 1130 blev Knud Lavard og hans hustru Ingeborg inviterede til gilde i Roskilde hos Kong Niels, hvis søn, der hed Magnus, anså Knud Lavard for at være en farlig konkurent til kongetronen. Knud Lavard tog af sted, men Ingeborg, der anede uråd, blev hjemme i Slesvig.

Den 7. januar 1131 blev hertugen samt jarlen af Sønderjylland Knud Lavard stukket ned i Haraldsted Skov af sin fætter Magnus altså kong Niels søn. For selv om skjalden, der skulle bringe Knud Lavard ud til mødet med hans fætter i skoven, via teksten i sin sang havde prøvet på at advare ham, så tænkte Knud Lavard intet ondt om sine medmennesker og da slet ikke om sin fætter Magnus.

Det var først, da Knud Lavard satte sig til bords, at han opdagede, at hans fætter Magnus var bevæbnet, men før Knud Lavard kunne nå at sætte sit til modværge, havde Magnus allerede myrdet ham, hvorefter alle Magnus medsammensvorne alle som en støtte deres spyd i Knuds Lavards døde krop.

Ideen om at få den myrdede kongesøn og hertug samt jarl af Sønderjylland Knud Lavard ophøjet til helgen mødte en hel del modstand, men ved den store kirkefest den 25. juni 1170 ophøjede pave Alexander den 3. Knud Lavard til helgen på grund af miraklerne, der fandt sted på lige præcist det sted, Knud Lavard blev dræbt. Hvilket blandt andet var en kilde, der begyndte at springe på drabsstedet, samt helbredelsen af en blind, hvilket de danske sendebude bekræftede under ed.

I det gamle bondesamfund var Sankt Knud Lavard meget populær og derfor så hyldede man ham både på hans dødsdag den 7. januar og den 25. juni, hvor han blev ophøjet som helgen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Knud Lavards dag.

Dagens solnedgang over Køgevej …

… som jeg klokken lige præcist 21:33 kom til at fotografere fra vores altan.

… frugtsalat ala Tine, kogte kartofler, stegt medisterpølse, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Jeg indrømme heller end gerne, at jeg nok er en meget simpel person, hvilket jeg for øvrigt har det rigtigt god med at være, for det må man vel være, når man kan glæde sig over noget så simpelt, som at en af ens potteplanter har sat en ny blomst ?

Ved 8:30 tiden i morges, da jeg lige var blevet færdigt med at hænge dagens første maskinefuld nyvaskede tøj til tørre på vingetørrestativet, tillod jeg mig at bruge lidt tid på at glæde mig over, at den ene af vores syv resterende pyntegræskarplanter …

… have en blomsterknop …

… der var ved at åbne sig og da jeg ved 9:45 havde fået lagt dagens anden samt sidste maskinefuld nyvasket tøj til tørre ovenpå vingetørrestativet, tillod jeg mig at glæde mig over, at den før omtalte blomsterknop nu var sprunget helt ud …

… samt at yderligere en af vores pyntegræskarplanter havde en næsten helt nyudsprungne blomst …

… lige så smukke disse blomster er, når de er helt nyudsprungne, lige så kort tid holder de. For allerede efter kun nogle ganske få timer er de vinset, hvilket jeg for øvrigt fotodokumenterede i tirsdags, så det gælder om at nyde dem, så længe de er på deres allerhøjeste.

Samtidigt med det så minder disse smukke blomsters alt for korte levetid mig endnu en gang om, at vi altså skal huske at leve i samt nyde nuet, imens vi har muligheden for at gøre det. For længe før vi aner det, er alle muligheder for at nyde tilværelsen og alt det gode, den bringer os, desværre forspildte.

Så er det sørme allerede blevet torsdag morgen igen og dermed er vi alle sammen endnu en gang nået til midten af en uge. For min Skats vedkommen vil han bruge dagen på sit arbejde og for mit vedkommen vil jeg bruge dagen herhjemme, hvor jeg lige for tiden er i fuld gang med at prøve på at komme til bunds i bare nogle af alle de mange både små og store hængepartier, der igen har nået at hobe sig op i vores hjem, fordi jeg desværre igen har været og jeg for øvrigt stadigvæk er inde i en rigtigt dårlig periode, hvor jeg kæmper en brav kamp med svimmelhed.

På et eller andet tidspunkt langt ude i fremtiden, er jeg vel nået igennem dem alle sammen, men mon der så ikke bare på det tidspunkt er nået dukket nogle nye både små og store hængepartier op ?

Det er Sankt Hans Dag i dag og der er helt sikkert nogen, der skal sove ud efter afbrændingen af midsommerbålene i går aftes. Jeg håber ikke, at alt for mange små dyr og fugle er omkommet i bålenes grådige flammer i går aftes. For det er godt nok rigtigt synd, at små forsvarsløse dyr og fugle skal lade livet på denne grufulde og fuldstændige meningsløse måde på grund at nogle ubetænkelige menneskers dumheder.

Det er også den 24. juni i dag, hvilket vil sige, at det er lige præcist et halvt år tids ( 182 dage ) siden, det var juleaften, og at der er lige præcist et halvt års tid ( 183 dage ) til, det igen er juleaften.

Så det er ved at være på høje tid med hensyn til så småt at komme i gang med diverse forberedelser med hensyn til afholdelsen af julaften i år, med mindre man altså lige frem elsker at jage og stresse rundt i de allersidste dage eller på den absolutte allersidste dag før juleaften.

Noget jeg bestemt ikke selv gide at spilde hverken mit alt for korte liv og min alt for kostbare tid på. For hvorfor dog jage og stresse rundt i allersidste øjeblik, når man kan klare det hele på en langt afslappet og hyggeligere måde, bare man sørger for af begynde i nogenlunde god tid ?

Min Skat og jeg tilhører nok de ganske få, der ikke skal være med til at brænde levende fugle samt smådyr ihjel i aften under fejringen af Sankt Hans, og derfor har jeg lige nu tid til at holde en lille pause foran computeren, før jeg skal til at udfører de øvelser, der skal styrke min ømme højre ankel samt hæl, samt jeg skal vande alle vores små plantepusser ud på altanen samt putter dem for natten, før vi går i seng.

Dermed har jeg også lige lidt tid til at fryde mig over, at jeg i igen dag har kunnet slette yderligere et lille bitte punkt på min liste over opgaver, jeg vil havde lov til at udføre ene og alene af hensyn til mig selv og mit eget velbefindende.

🙂

Lige før min Skat og jeg gik i seng i går aftes, hjalpes vi ad med at tømme den meget lange hylde …

… inde i vores soveværelse. Det gjorde vi, fordi jeg havde en ide om, at jeg ville bruge dagen i dag til at få ryddet op samt sorteret i indholdet i de 24 grå 15 liters SmartBokse, der stod på den.

I morges nåede jeg at støvsuge de 24 grå 15 liters SmartBokse, der havde stået på hylden, derefter tørrede jeg dem alle som en af med en hårdt opvredet fugtigt klud, før jeg holdt en form for pause foran computeren, imens jeg oprettede 24 nye regneark på den.

Derefter hældte jeg indholdet af de 24 grå 15 liters SmartBokse ud på vores seng, hvorefter jeg sætte et lille rundt hvidt klistermærker, hvorpå jeg havde skrevet et af nummerne fra og med 1 til og med 24, på hver af de 24 grå 15 liters SmartBokse.

Derefter begyndte jeg at sortere i tøjet samt lægge det, der hører sammen, i små bunker, hvorefter jeg begyndte af lægge disse bunker ned i de 24 grå 15 liters SmartBokse samtidigt med at jeg skrev den pågældende SmartBokss indhold ind i dens tilhørende regneark.

Ganske lige som med min lille oprydningsøvelse i den midterste sektion af mit klædeskab i mandags, var hele ideen med dagens øvelse ikke at få smidt noget ud, men derimod at få lidt styr på, hvad der i grund ligger i den enkelt kasse, og det lykkedes da også for mig med henstyn til de 22 af de 24 grå 15 liters SmartBokse.

De sidste to SmartBokse når jeg nok først i løbet af i morgen, for min Skat har lige spurgt mig, om jeg vil klemme hans ribben i bare en lille halv times tid, imens han ser fjernsyn og jeg hækler lidt på det igangværende projekt, og det vil jeg hellere end gerne … men for nu at vende tilbage til den lange hylde inde i soveværelset … da min Skat og jeg havde nydt vores aftensmad samt aflivet den medfølgende opvask, hjalpes vi ad med at få støvsuget den lange hylde inde i soveværelset, for det er nu en gang meget nemmere, når den ene kan stå på toppen af trappestien og støvsuge, imens den anden sørger for at løfte støvsugeren, i stedet for at gøre begge dele selv.

🙂

Derefter tørrede jeg lige den lange hynde inde i vores soveværelse af med en hårdt hårdt opvredet fugtigt klud, før jeg tørrede den efter med en tør klud, og derefter begyndte jeg af sætte de 22 af de 24 grå 15 liters SmartBokse …

… jeg er blevet færdig med i løbet af dagen …

… på plads. Så håber jeg, at jeg lige kan nå de sidste to SmartBokse i løbet af i morgen, for dermed har jeg fået løst endnu en af de alt mange små opgaver, jeg så længe har haft lyst til at få styr på, men som jeg har manglet både overskudet samt tiden til at udføre, og dermed er endnu et lille kaospræget hjørne af vores hjem blevet omdannet til 100% dejlig orden. Hvilket føles rigtigt dejligt.

… kogte majs og meget fine ærter, kogte kartofler, krebinetter af hakket kalv og flæs, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Lige nu har den ene af vores to efterhåndens ret så store samt tætte voksblomster …

… sørget for, der er en sødlig duft i vores soveværelse. For her til morgen har den valgt, at denne flotte blomsterklase …

… skulle springe ud, og det ser ud til, at den kun er den først af en række blomsterklaser. For lige ved side af den nu udsprungne blomsterklasse sidder der en mindre blomsterklase, der skal vokse noget mere, før den er udspringningsmoden, og det samme gør der på denne gren …

Den anden af vores to voksblomster, der ellers allerede har glædet os med ikke mindre end fem flotte blomsterklaser i år, vil tilsyneladende gerne forsætte med at glæde os. For den har allerede igen nået at sætte denne …

… samt denne blomsterklase …

… der er i fuld gang med at vokse sig store nok til, de kan springe ud.

Det er ved at være små fjorten års tid siden, jeg købte de to voksblomster, for jeg købte dem lige efter, jeg var flyttet ind i min lejlighed i Herlev bymidte, hvilket jeg gjorde i midten af november måned 1997. På det tidspunkt var begge planter så små, at de havde under en håndfuld blade og de kunne stå i hver deres miniurtepotte med en diameter på kun 5,00 centimeter.

Så der er nok ingen som helst form for tvivl om, at de to voksblomster trives i vores selskab ellers ville de vel heller ikke blive ved med at glæde os med så mange friskt blomsterklaser hver sommer.

Med et billede af en rigtigt glad heks …

… der bor hos os, og hun ved udemærket godt, at hun ikke vil blive brændt af i aften, vil jeg lige ønske alle jer derude i Blogland en rigtigt god Sankt Hans Aften.

Jeg indrømmer heller end gerne, at jeg ikke vil gøre noget som helst for at fejre denne aften på traditionelt dansk måde, da jeg finder det mere end grufuldt, at man kan finde på at brænde dyr og fugle levende.

Jep … jeg hentyder til alle de mange små dyr og fugle, der har søgt ly og læ samt bygget bo i bålene, og som dermed vil blive brædt til døde i aften. Jeg vil også gerne indrømme, at selv om det snart er ved at være mange år siden, man har brændt rigtige hekse på bålet på disse bredegrader, så er det også noget, jeg tager kraftig afstand til.

Så alt i alt er den del af Sankt Hans aften en mere end dum stik, vi efter min mening bør se at få afskaffet så hurtigt som over hovedet taget muligt.

End videre kunne jeg godt tænke mig at få at vide, hvordan alle de såkaldte miljøbeviste personer kan og især vil legaliser det enorme CO2 udslip, de kommer til at fortage i aften, når de brænder alle deres bål af, men det ønsker de nok ikke at udtale sig om.