Lige som jeg i morges sørgede for at nyde den opstående sol, har min Skat og jeg også sørget for at nyde dagens solnedgang over Køgevej, der fra vores altan så sådant ud …

… klokken cirka 21:30. Nu er alle vores små plantebabyer endnu en gang blevet putte for natten på vores spisebord og lige så snart, jeg har sat det sidste punktom i dette indlæg, så vil min Skat og jeg gå i seng.

Ind imellem sker der det, at både min Skat og jeg glemme at tage et eller andet ud af fryseren og så putte det til optøning i vores køleskab om aften seneste lige inden vi gå i seng, så det er klar til at blive tilberedt til vores aftensmad dagen efter … i aften var en af de dage, hvor vi begge to ledte helt forgæves både høj og lavt i vores køleskab for at finde det, der skulle udgøre en del af aftens menu. For desværre havde ingen af os tænkt på morgendagens middagsmad i går aftes.

Så er det jo godt, vi næsten altid har et eller andet i vores fryser, der kan gå direkte via den varme ovn samt en varm stagepande og så ind på middagsbordet, og derfor blev aftens menu …

… pomfrit, kylletter samt nogle skriver rugbrød. Vi blev begge to mætte og nu har vi så oven i købet kun en lille opvask, der skal aflives, før vi kan holde fri resten af aften.

… der kan beskrive, hvor meningsløst hårdt og uretfærdigt livet mange gange behandler os mennesker, som for eksempel det tilfælde jeg læste om i morges under min lille rundtur i Blogland, men endnu en gang blev jeg mindet om, hvorfor det er så pokkers vigtigt for mig at fortælle min Skat, min bror og alle de andre, jeg holder så forfærdigt meget af, hvor højt jeg elsker dem og hvor nært de i virkeligheden står mig, for lige pludseligt er det desværre blevet for sent.

Jeg føler så dybt med Marianne også selv om jeg kun kender hende og hendes familie via hendes blog, som jeg har fuldt med på i små tre års tid, og jeg ville ønske, jeg kunne gør noget, der kan hjælpe samt trøste hende, men jeg er desværre fuldstændigt magteløs.

En af de mange fordele ved at stå tidligt op er, at jeg langt de fleste af årets dage er oppe før eller næsten samtidigt med det begynder at blive lyst om morgen, og dermed har jeg også mulighed for at både opleve, nyde samt fotografere dagens solopgang.

🙂

Igen her til morgen har jeg benyttet af min mulighed for at nyde den opstående sol og derfor kommer der her en lille billedserie af hensyn til dem, der ikke kom til at opleve den, fordi de enten ikke var stået op eller fordi de bare ikke havde tid eller gav sig selv lov til at have tid til at nyde et af livets mange så smukke øjeblikke.

Dagens solopgang over Astersvej klokken henholdsvis cirka 4:50 …

… klokken cirka 4:55 …

… klokken cirka 5:00 …

… klokken cirka 5:05 …

… klokken cirka 5:10 …

… klokken cirka 5:15 …

… klokken cirka 5:20 …

… klokken cirka 5:25 …

… klokken cirka 5:30 …

… klokken cirka 5:35 …

… samt klokken cirka 05:40 …

… som jeg oplevede, nød og især fotograferede den via det lukkede vindue i vores soveværelse, imens jeg nussede rundt samtidigt med jeg lige fik klaret en god håndfuld af alle de der helt almindelige små praktiske hverdags morgen ting.

Nu vil jeg forsætte med at læse korrektur på de allersidste af de mange små indlæg på min blog, jeg nåede at skrive i løbet af i går, jeg kan poste dem.