Dagsarkiv: søndag, 9. maj 2010, 21:00

Så kom solen


Hverdagen.

Helen dagen i går så vel som hele dagen i dag har det været overskyet med spredte regnbyger, så derfor var det helt dejligt, at solen lige fik lyst til at kigge frem, før den gik ned.

🙂

Dagens solnedgang over Køgevej klokken lige præcist 20:50 …

2010/05/09/301.jpg

… som jeg oplevede, nød samt fotograferede den fra det åben vindue på vores altan. Nu varer det ikke så forfærdigligt længe, før jeg vil gå i seng, så jeg kan nå at sove så meget, at jeg forhåbentligt er bare nogenlunde frisk samt veludhvilet i morgen tidligt, når min Skat og jeg atter tager hul på ikke kun en hel ny arbejdsdag, men også en hel ny arbejdsuge.

Aftens menu …


Hverdagen.

2010/05/09/201.jpg

… kogt babygulrødder og meget fine ærter, kogte kartofler, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, chili samt hvidløg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Igen i år


Hverdagen.

Sidste år fik den kreative and og hendes mindst lige så kreative andrik en god ide, for når de nu havde et akut behov for plads ude på altanen til alle deres små blomster babyer samt børn, og de ikke lige kunne finde overskudet samt tiden til at føre den oprindelige ide ud i liver, var det en rimelig brugbar løsning.

Desværre har vi hverken mere overskud eller for den sags skyld tid til vores rådighed på nuværende tidspunkt af i år og derfor bliver vores ide heller ikke ført ud i liver i løbet af dette forår, men da vi jo stadigvæk forhåbentligt kommer til at skulle bruge plads ude på altanen til vores blomster babyer samt børn efterhåndens som de bliver store nok til at kunne klare at være ud på altanen, blev vi enige om at genbruge vores ide fra sidste år …

2010/05/09/101.jpg

… så derfor hentede min Skat de tre massive træhylder, vi også brugte sidste år, nede i vores kælderrum, hvor de har holdt vinterferie, og derefter fik han lagt dem "på plads" ude på altanen.

Det eneste minus, der er ved denne ide, er, at jeg får svært ved at komme til mit garnlager, men mon ikke vi kan finde en eller anden form for løsning på det problem, for så stort er det jo heller ikke.

Lysegul hæklet bluse med korte vingeformet ærmer


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat sad og så dagens Formel 1 løb, nåede jeg at sy de to sidesømme og de to skuldresømmer samt hækle de afslutningen fastmaskekanter rundt i halens samt på ærmerne, og dermed er jeg lige blevet helt færdig denne sart gule hæklet bluse med korte vingeformet ærmer …

2010/05/09/001.jpg

… den er helt enkelt i snittet og der er endnu en gang tale om mit 100% eget design. Jeg har kun brugt 6 nøgler sart gul ( farve nummer 04 ) "Cotton" ( 100% bomuld ) af de tredive nøgler jeg købte sidste år. hos Stof & Stil. Den er hel magen til den sorte bluse med vingeformet ærmer, jeg hæklede i løbet af vores sommerferie sidste år.

Blusen kan bruges sammen med den sart gule hæklede nederdel, jeg blev færdigt med i sidste uge, men den vil også sangens kunne bruges sammen med stort set alle mine andre både købte og hjemme-fremstillede nederdele.

Mors Dag


Hverdagen.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Mors Dag, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Mors dag blev indført i Danmark i 1929, hvor den kom til at falde på den anden søndag i maj måned lige som i USA, hvor den jo stammer fra.

I Norge og Sverige har man dog valgt at Mors Dag skal falde på andre tidspunker, da den falder på den sidste søndag i maj i Sverige og på den anden søndag i februar i Norge, der for øvrigt var det første land i Norden, som indførte Mors Dag. Da de indførte Mors Dag i 1919 på initiativ af en kristen lærerinde. Når man i Norge valgte at lægge dagen allerede i februar, var det blandt andet for at undgå, at den skal komme til at kollidere med 17.maj, der jo er nordmændenes nationaldag.

Den første, der fik ideen til en særlig dag for mødre, var den amerikanske forfatterinde og kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe, som blev født i 1819 og døde i 1910, fra byen Boston i USA.

En del af Julia Ward Howes ide var, at oprette en såkaldt "Mors Dag", der også skulle være en dag, hvor ønsket om fred blev markeret. Dette blev udtrykt i en proklamation, som hun udsendte i 1870. To år efter fremsatte hun tanken om en årligt tilbagevendende Mors Dag. Hendes ide kan meget vel have været påvirket af den unge Anna Marie Reeves Jarvis kamp for at forene mødre i kamp for at få bedre sanitære forhold med meget mere, men hendes "Mors Dag for Fred", som skulle ligge den 2. juni blev imidlertid ikke den dag, vi i dag kender som Mors Dag.

For det blev Anna Marie Reeves Jarvis datter, som hed Anna Jarvis, der startede dagen til ære for ikke kun sin egen, men også alle andres mødre. Efter moderens død begyndte Anna sit arbejde for at få Mors Dag anerkendt som en dag til ære for det arbejde hendes egen og alle andre mødre udførte.

Den 12. maj 1907 blev der gennemført et mindre mindearrangement for Anna Marie Reeves Jarvis i Sankt Andrews metodistkirken i Grafton. En kirke som Anna Jarvis far selv havde været aktiv omkring opbygningen af. Året efter afholdtes den første officielle Mors Dag gudstjeneste. Med opbakning fra lokalsamfundet spredte ideen sig hurtigt og i 1909 blev der oprettet en "Mors Dags komite" og sammen år blev dagen markeret i 45 stater samt Canada, Hawaii, Mexico og Puerto Rico.

I 1913 vedtog Repræsentanternes Hus en resolution, der opfordrede præsidenten, regeringen og dens embedsmænd med mere til at bære en hvid nellike på Mors Dag. Den 8. maj året efter, det vil sige i 1914, vedtog Kongressen dagen som helligdag og officiel flagdag, hvilket blev proklameret af daværende præsident Woodrow Wilson.