Min elskede Skat har lige været en hurtigt tur ude på vores altan for at fotografere dagens solnedgangs så absolut allersidste stråler, hvilket så sådant ud klokken lige præcist 21:08 …

… og med dette smukke syn vil vi lige ønske jer allesammen derude i blogland en rigtigt god nat.

I mandags gik vi i gang med at spise vores aftensmad ved 20:00 tiden, i forgårs gik vi i gang med at spise vores aftensmad ved 17:55 tiden, i går gik vi i gang med at spise vores aftensmad ved 16:00 tiden og i dag blev den så igen lidt over 20:00, før vi kunne gå i gang med at spise vores aftensmad.

Derfor var jeg også nået at blive så sulten, at det eneste, jeg tænkte på, var at få noget at spise. Så derfor må I nøjes med et billed af den næsten helt færdigt spiste udgave af aftens menu …

… varm wok ala Peter ( læs: bacon i små skiver, svinekoteletter samt en oksesteak i tern, fint snittet løg, majs, tern af rød peberfrugt, ærter og flådede tomater ) samt kogte ris ( de ligger i bunden ), og dertil nogle skriver rugbrød samt masser af vand.

Da jeg var færdig med dagens behandling hos min zoneterapeut, gik jeg lige rundt om Netto for at handle lidt ind samt rundt om stationen for at hente det nyeste nummer af Ud og Se, før jeg gik hjemad. Jeg var næsten nået til starten af stamvejen, før min ømme højre hæl begyndte at give lidt lyd fra sig. Det holdt den dog op med igen, da jeg havde givet den fuldstændigt fred samt hvile i en lille times tid.

Min Skat kom hjem fra arbejdet og han var ikke mere end lide nået ind ad hoveddøren, før han skiftede til løbetøjet, så han kunne komme ud på uges længste løbetur. Han er ved at træne op til årets broløb over Øresundsbroen, der finder sted den 12. juni 2010 i anledningen af broens 10 års jubilæum.

Jeg gik i gang med at skylle samt tørre den nyindkøbte frugt, før den blev putte ind i køleskabet og derefter fik jeg lige nået at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter min Skats og min morgenmad samt min frokost, før jeg gik i gang med at stryge den maskinefuld kulørte finvask, jeg nåede at vaske samt bagefter hænge til tørre på vingetørrestativet ude på altanen, før Anne hentede mig.

Derefter tog jeg vore små blomster babyer samt børn og bar dem ud på vores altan. Når man tager i betrækning, hvor mange blomster babyer samt børn vi havde i starten af maj måned sidste år, så er det yderst begrænset, hvad vi har i år, men vi er kommet lidt sent i gang med at plante samt så, og vi har endnu ikke nået at plante samt så alt det, vi godt kunne tænke os at nå. Så det er en af de mange meget forskellige praktiske opgaver, vi håber, vi kan nå i løbet af den kommende weekend.

Jeg vil dog have lov til at glæde mig over det, vi har nået, i stedet for at ærgrer mig det, vi endnu ikke har nået, og derfor tog jeg lige mit kamera med ud på altanen, så jeg kunne få et bare nogenlunde godt billede af vores Oxalis lykkekløver …

… min Skat plantede for bare tolv dage siden, samt af vores små pyntegræskar …

… han såede i søndags. De er da godt nok blevet store på kun fire dage. Hvis de virkeligt har tænkt sig at forsætte med at vokse i dette tempo, hvilken størrelse ender de så med at få ?

Desværre er der endnu ikke noget af alt det, der i søndags blev sået i minidrivhuset, som er begyndt at titte frem, men endnu er det alt for tidligt at opgive håbet om, at det nok skal lykkes for bare nået af det.

I løbet af den sidste lille uges tid har jeg udfordret min ømme højre hæl ret så kraftig blandt andet ved at gå over til dammen og ænderne i søndag samt ved at deltage i en byvandring syd for banen i går aftes. Jeg er dog udemærket godt klar over, det stadigvæk er alt for tidligt med hensyn til at begynde at udfordre min ømme højre hæl med bare den korteste af de gåture, jeg var vandt til at gå dagligt, før min højre hæl for alvor blev syg. Derfor havde jeg også allieret mig med Anne i dag, for hun havde lovet mig, hun ville køre mig ind til min zoneterapeut, og det var så meningen, jeg skulle gå hjem derinde fra.

Jeg kan ikke lide at være afhængig af andre og jeg føler også, jeg efterhåndens har udnyttet Anne ret så kraftig med alt det, hun indtil videre har kørt for mig i løbet af de sidste fire måneders tid. Derfor havde jeg også allerede før mit sidste besøg hos min zoneterapeut spurgt Anne, hvordan det ville passe med hende og især hendes kalender, hvis jeg aftalte nye tider med min zoneterapeut. Så ledelse at jeg vist, at Anne godt gad samt kunne køre for mig bare den ene af vejene de næste tre gange, jeg har en aftale med min zoneterapeut, allerede før disse aftaler blev aftalt.

I torsdag, da Anne kørte mig hjem og lige før hun satte mig af, tjekkede jeg lige op med hende og især med hendes kalender, om vi rent faktisk stadigvæk havde en aftale samt om det også stadigvæk kunne lade sig gøre, at hun kørte mig ind til min zoneterapeut i dag, og da vi havde aftalt, at Anne skulle være hos mig ved 9:45 tiden, så blev jeg som sådant egentligt ikke spor urolig over, hun endnu ikke var dukket op, da klokken næremede sig 9:45, men da hun stadigvæk ikke var dukket op fem minutter senere og det trods alt tager cirka ti minutter at køre fra mig til min zoneterapeut, ringende jeg til min zoneterapeut for at fortælle hende, jeg nok blev lidt forsinket.

Derefter ringede jeg til Anne bare sådant for at høre, hvor i verden hun sådant cirka befandt sig … hun var som ment hjemme og hun havde da lykkeligvis glemt alt om vores aftale. Så hun fik godt nok travlt med at komme fra Store Valby til den sydlige del af Roskilde. Imens ringede jeg til min zoneterapeut for at fortælle hende, at jeg nok skulle komme, men at det så blev lidt senere, end vi havde aftalt og om det var i orden med hende eller om vi skulle aflyse vores aftale.

Anne kom og hun kørte mig ind til min zoneterapeut, der jo ventede mig. Hun tog det også pænt selv om jeg jo trods alt kom næsten ti minutter for sent. Rent faktisk takkede hun mig, fordi jeg havde adviseret hende om, jeg var forsinket.

Egentligt føler jeg, det jo slet ikke er noget at takke for. Jeg gjorde jo bare min simpel pligt, da jeg er af den opfattelse, at hvis jeg har en aftale og jeg så finder ud af, jeg ikke kan overholde den, så giver jeg besked lige så hurtigt, jeg over hovedet taget kan, men samtidigt ved jeg jo også godt, at det jo er langt fra alle, der gør det samme.

Nå … min zoneterapeut og jeg fik os en god snak omkring det der med at vise hensyn og behandle andre på en værdig måde og det viste sig, vi har den samme opfattelse om det. Vi mener, det er et bevis på manglede respekt for sine medmennesker samt deres tid, hvis man i en situation om den overfor beskrevet ikke giver besked, men hvad mener du ?

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Johannes Ante Portams dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Johannes Ante Portams dag og dagen er officiel mindedag for evangelisten Johannes, der ifølge legenden på mirakuløs vis slap med livet i behold, da den romerske kejsers bødler uden for Roms porte ville drukne ham i et kar med kogende olie, men helt uden nogen som helst former for skader rejste Johannes sig efterfølgende helt uskadt fra det varme bad.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, så hvis gøgene ikke dukkede op på vores breddegrader på Sankt Markus dag, så vil de helt sikkert gøre det på Johannes Ante Portams dag

Solen er så småt ved at stå op over Astersvej, hvilket så sådant ud fra det lukkede vindue i vores soveværelse klokken cirka 4:50 …

… og det er ikke kun den, der har lidt halv svært ved at komme i gang med dagens opgaver her til morgen, for der har min Skat og jeg i hvert fald også. Vi føler os begge to lidt matte i det, fordi vi kom lidt for sent i seng i går aftes og dermed har vi heller ikke nået at fået sovet tilpas meget til, vi er friske samt udhvilet her til morgen.

Min Skat og jeg nåede at deltage som fotograferede tilskuer til O-løbet ved Sankt Hans i går aftes og vi nåede også med på den meget spændende byvandring syd for banen, hvor der var cirka 350 deltager. Det var godt nok mange og det var også lige ved at være alt for mange, for vi var så mange, at man var nødt til dels at korte ruten af og dels at udlade at besøge nogle af de steder, vi ellers skulle have haft hørt om, men det siger jo næsten sig selv, ar når der var regnet med, der nok ville komme cirka 40 til maximalt 100 deltager og vi var cirka 350, så bliver man nødt til at ændre på det planlagte.

Bort set fra den lille detalje med en mindre fejlkalkulation med hensyn til antallet af deltager, så var det en yderst spændende tur og endnu en gang fik vi en hel masse "nyt" at vide om livet i Roskilde i "de gode gamle dag", der jo ret faktisk ikke er helt så gamle enda, for vi taler om tiden fra slutningen af 1890erne til starten af 1970erne.