Arkiver

Det er lige før …


Hverdagen.

… dette indlæg er en genudsendelse fra i går, men det er altså søndag og lige som i går så skinner solen fra en klar blå og stort set skyfri himmel. Faktisk er der kun nogle ganske få og meget små helt hvide uldne lammeskyer på den. Det er næsten vindstille og lige nu er der cirka 12,0 plus grader uden for her i Roskilde. Min Skat og jeg har lige for alvor taget hul på denne søndag og alle små tegn i både måne, sol og stjerner tyder på, at det forhåbentlig bliver en rigtigt god en af slagens.

🙂

I modsætning til i går er vi dog allerede nu blevet helt enige om, hvad vi skal bruge denne søndag til. For det ender jo nok med, den bliver brugt på lige præcist den samme måde som set alle vores andre søndage indtil videre er blevet brugt. Hvilket vil sige, at den kommer til at gå med at der bliver lagt rent sengetøj på vores seng og det sengetøj, der bliver taget af den, bliver vasket og strøget i løbet af dagen.

Vi får støvsuget samt tørre støv af i hele lejligheden inklusiv altanen og måske får vi også lige klaret et enkelt eller to af alle vores mange små og mindre samt større og store hængepartier. Der til kommer, at vi gerne skulle nå ud at løbe begge to, samt at min Skat gerne vil se dagens Formel 1 løb og jeg gerne vil nå at hækle lidt mere på det igangværende projekt.

Så mon ikke denne søndag meget hurtigt er vel overstået og helt brugt op for vores vedkommen, men ingen vi går i gang med at uføre alle vores planlagte aktiviteter for denne søndag, så vil jeg gerne indlede den med at ønske jer alle sammen der ude i Blogland en rigtigt dejlig søndag.

Så er det helt op til jer selv, hvordan I vælger at bruge eller misbruge den, men sørg nu for at I også når at nyde livet i løbet af dagen, for det er jo trods alt derfor, man holder fri fra dagligdagens faste tummerum.