Da vi var blevet færdige med at spise vores aftensmad, gik min Skat ud på vores altan …

… hvor han gik i gang med at plukke de tomater, der er nået at blive plukkemodne i løbet af dagen og igen i dag var der tale en pæn potion …

… der er nu noget om snakken, for det man selv har dyrket er nu både friskere og smager langt bedre end det, man køber, og vores tomaer er bestemt ikke undtagelsen, der bekræfter den regel.

… kogte kartofler, kogte porrer, kyllingbøffer, der er krydret med australsk bøfkryderi, og dertil nogle skiver rugbrød.

Lige nu er min Skat i fuld gang med at tilberede vores middagsmad og jeg burde være i gang med et eller andet noget mere fornuftigt end at sidde foran min computer for at skrive dette indlæg, men lige nu er jeg simpelhen bare så flad og fuldstændigt energiforlagt, at jeg ikke er i stand til at tage mig sammen til at gøre noget som helst.

Det er ikke fordi, jeg som sådant har nået specielt meget i dag. Faktisk er det kun blevet til de der helt almindelig hverdagsting, som jo skal og bliver gjort hver dag samt lige blogskrivning.

Anne kom ved 10:00 tiden og så kørte vi ud for at handle ind i fællesskab, dels fordi det er rigtigt hyggeligt at handle ind på den måde og dels fordi vi så bruger tiden både på noget fornuftigt samtidigt med vi får "tøsse-hygge-snakket" en hel del.

Efter jeg havde været rundt om containeren med papir, startede Anne og jeg med at køre ind til City 2, hvor vi begge to lige fik handlet ind i Føtex Nonfood, Føtex Food, Fakta og Kvickly Xtra, før vi kørte derfra til Hedehusene, hvor vi begge to lige fik handlet ind hos Aldi og Netto, før vi kørte til Fløng Centret, hvor vi handlede ind hos Rema 1000, før vi afsluttede shoppingenturen med at besøge Silvan samt få sat nogle småting ind i hvert sit rum ude på Shurgard.

Anne hjælp mig med at bære alle min nyindkøbte varer op af trappen, før hun kørte hjemad ved 14:00 tiden. Jeg fik lige puttede alle frost- og kølevarerne på plads, før jeg smurte samt spise min frokost, hvorefter jeg gik i gang med at rense, skylle og tørre alle former for frugt og grønsager, som jeg havde købt under shoppingturen, så det hele kunne kommer på plads i køleskabet.

Dette var jeg lige blevet færdigt med, da min Skat kom hjem fra arbejdet, og da han havde spist sin frokost, gik vi lige en tur igennem skoven og over til dammen, hvor vi fik både hilse på samt fordret "vores" ænder. Da vi kom hjem igen, ryddede jeg lige til side samt vaskede op efter min Skats og min morgenmad samt frokost, og min Skat tørrede af samt stillede på plads, imens jeg nåede at stryge den maskine fulde tøj, som jeg havde nået at vaske og hænge til tørre på vingetørrestativet ude på altanen i morges, før Anne kom.

Ellers så har jeg ikke rigtigt nået noget i dag, ud over jeg har fået skrevet en god håndfuld af diverse små og mindre indlæg på min blog fra den sidste lille uges tid, men det må der kommer et nyt indlæg om i løbet af aften, når vi har spist til middag, eller i morgen tidlig. For min Skat har lige fortalt mig, at vores middagsmad er lige klar til at blive spist, lige så snart jeg har nået at dække spisebordet.

Under vores lille hyggelige gårtur igennem skoven og over til dammen samt "vores" ænder, kom min Skat og jeg forbi et kastanietræ, der havde tabt nogle ganske få grønne kastanier på jorden. Vi prøvede at samle to af dem op samt åbne dem og inden i dem begge to gemte der sig den sødeste lille kastanie …

… og selv om de bestem ikke er ret store, så er de jo alligevel noget helt specielt i og med de er årets første af slagsen.

I virkeligheden er det jo fløjtende ligemed om et hængeparti er af lystbetonet eller praktisk art, for det er og forbliver et hængeparti lige indtil den dag, hvor det er blevet "aflivet". Fordi man endelig langt om længe har fået eller rettere taget sig overskudet og tiden til at gøre eller udføre det, som man i sin tid havde drømme, intentioner, planer samt ønsker om, og hver gang man får øje på eller på anden måde bliver opmærksom på alle ens små og mindre samt større og store hængepartier, så bliver man jo også lige gjort opmærksom på, hvor lidt man i bund og grund værdsætter sig selv og især sine egne behov.

Så længe man altid sætter alle sine egne behov, drømme, intentioner, planer og ønsker til side til fordel for andres, så misbruger samt mishandler man sig selv. Faktisk vil jeg tillade mig at skrive … at man hver gang man sætter sig selv og især sine behov, drømme, intentioner, planer og ønsker til side til fordel for dækningen af andres, vil man med mere end rette kunne sige til sig selv: "Der pissede jeg godt nok rigtigt godt og grundt på mig selv" og så længe man misbruger og mishandler sig selv på den måde, kan man ikke bebrejde eller brokke sig over, at andre misbruger eller mishandler en på lige præcist den samme måde.

Inden man får set sig om, så har man lagt alle sine egne behov, drømme, intentioner, planer og ønsker til side, fordi man hele tid har brugt alt sin energi, hele sit liv og al sin tid på at gøre noget for eller hjælpe andre med noget. Det er jo ikke vigtigt at gøre noget for eller hjælpe sig selv og da slet ikke, hvis det er noget, der er lystbetonet eller er noget, som vil få en til at føle sig bedre tilpas, og det kan jo derfor godt vente til senere og allerhelst så meget senere, at det aldrig bliver til noget.

Der er jo så bare lige det ved det, at pludseligt en dag er der simpelhen bare ikke mere energi, liv eller tid at tage af, og selv om jeg håber, at det er så visselig indrettet, at man ikke bagefter får eller har mulighed for at gøre revision over sin liv, så vil man til den tid desværre opdage … at den eneste, der ikke fik lov til samt mulighed for at sætte dagsorden for, hvad ens energi, ens liv og ens tid skulle bruges på, var en selv. For man brugte simpelhen det hele på at gøre noget for eller hjælpe andre med noget, at man bare aldrig fik nået at gøre noget for eller hjælpe sig selv med noget af sit eget.

Desværre vil man så nok også opdage, alle dem, man har haft så travlt med at gør noget for og hjælpe med noget, at de pudsigt nok ikke var i stand til at gøre noget for eller hjælpe en med noget, da man endelig fik brug for det altså ud over lige at fortælle en, at man jo bare kan skiller sig af med sine bøger, sine CDér, sine DVDér, sine broderikit, sit garn, sine hobbykit og sit stof, for alt det ville man jo have brugt til at fornøje eller glæde sig selv med og man har altså ikke behov og brug for andre former for fornøjelser samt glæder her i livet end at gøre og være noget for alle andre end en selv.

Det endnu mere pudsige ved det er, at alle de kloge hoveder, som jo synes, at det var og er tåbeligt, at man har anskaffe sig så meget som bare en eneste bog, en eneste CD, en eneste DVD, et eneste broderikit, et eneste nøgle garn, et eneste hobbykit eller et eneste stykke stof, faktisk heller end gerne vil overtage det alt sammen og gerne mere end det, for det skal jo helst ikke gå til spilde.

Hver gang jeg endelig langt om længe har fået "aflivet" et af mine mange hængepartier og så er det fuldstændigt lige meget om det er af lystbetonet eller praktisk art, så har jeg det godt rigtigt godt. For så ved jeg, at jeg dermed lige har brugt min energi, mit liv og min tid, på at gøre og været noget for mig selv og ikke for andre.