Arkiver

Doven eller flittig ?


Hverdagen.

Lige nu er jeg lidt i konflikt med mig selv, for jeg kan ikke rigtigt blive enige med mig selv om, hvorvidt jeg har været doven eller flittig i dag. Sandhenden er jo nok, at det komme meget an på fra hvilke vinkel, man beskuer samtlige af de aktiviteter, som jeg har foretaget mig i dag.

For på den ene side har jeg vel på en måde været nogenlunde flittig, når jeg har nået alle de der helt almindelige hverdagsting, der som minimum bare skal gøres hver dag ?

Jeg har også nået at vaske og stryge fire maskinefulde ( 92 stykker ) tøj, der alle som en er blevet hængt eller lagt på plads i diverse skabe og skuffer. Dertil kommer, at jeg to gange har været rundt om containeren med dagrenovation samt at jeg har været ude at løbe.

På den anden side så har jeg ikke været ud at gå i dag ikke en gang den helt kort ( 4 kilometer ) tur, jeg ellers som minimum har sat mig for, at jeg skal gå hver dag, og med hensyn til min løbetur, så er det min "slap af uge", hvilket vil sige, at jeg kun skulle løbe i otte minutter, gå i to minutter og så løbe i otte minutter, hvilket ikke bliver til en løbetur på mere end maximalt 2,5 kilometer oven i købet af to omgange med en gå-pause imellem.

Faktum er, at jeg det meste af dagen stort set har siddet foran min computer, imens jeg så til gengæld har nået at skrive 36 små og mindre indlæg på min blog. Dermed har jeg nået at skrive en pæn del af alle de små og mindre indlæg, som jeg løbende har haft lyst til at skrive i løbet af de sidste to små ugers tid, men som jeg ikke har skrevet, fordi jeg ikke kunne komme til at opload billederne, der skulle ledsage indlægene.

På den anden side så har jeg vel ikke været helt doven, når jeg har nået at skrive så mange indlæg, hvis man tager i betrækning, at jeg i løbet af de tre første måneder som blogejer nåede at skrive 40 indlæg på min blog sådant alt i alt ?