Da vejret stadigvæk var flot, selv om det var begyndt at blive lidt overskyet, og da min Skat og jeg ikke havde andet at bære på end den lille pose fra Panduro Hobby, der indeholdte det nye hovedkatalog for 2009 / 2010 samt de to stykker stof, blev vi enige om, at vi ville gå en tur ned til Sankt Ibs Kirkegård for at se om gravstenen var blevet opdateret, og dermed fik vi også lige set lidt mere at vores by, før vi begyndte at gå hjem ad.

Derfor forlod vi Ro´s Tov og vi gik via Københavnsvej samt under Røde Port, før vi drejede ned ad Kong Valdemars Vej, som vi forsatte ad, til vi nåede ned til rundkørselsen …

… da jeg havde taget mit kamera med på turen og det endnu ikke havde nået at være i brug, krydsede vi vejen og gik over på selve rundkørselsen for at se lidt næremere på dens springvand …

… der er udført af billedhuggeren Karl Hansen Glam, der blev født i 1906 og døde i 1976. Han blev udlært i sin faders værksted, og han har først og fremmest fremstillet portrætter og gravmonumenter, men også springvand og statuetter ses der en del af i hans produktion. Blandt andet Tudsespringvandet, der i følge den lille metal tavle, som er sat ved det, er fremstillet omkring 1920.

Det er for øvrigt ret så pudsigt, at det hedder Tudsespringvandet …

… for stort set alle i Roskilde og omegn kender og omtaler det som frøspringvandet, måske fordi det er lidt kortere at sige eller fordi det godt kan være lidt svært på afstand at se, om det er frøer eller tudser, der sidder rundt om det.

Vi krydsede atter vejen og gik hen til indgangen af Folkeparken …

… hvor den lokale løbeklub Løb For Livet den anden søndag i hver måned arrangere Folkeparkens Motionsløb. Den består af flere forskellige parkanlæg, der alle som en er anlagt på tidligere klosterjord, som i dag er blevet samlet til en park.

Den ældste del af Folkeparken, der bliver kaldt for Klostermarken, blev anlagt en gang helt tilbage ved 1800-tallets begyndelse og denne del hørte oprindeligt under Roskilde Kloster eller Det adelige Jomfrukloster, som er dets rigtigt navn. I 1949 overtog Roskilde kommunen Roskilde Klosters parkanlæg og lagde det sammen med Folkeparken.

Senere kom så det såkaldte Bente Margrete-anlægget til med det skovbevoksning og opstemmede søer.

Den nyeste del af Folkeparker, der også er dens oprindelig del, blev anlagt som et beskæftigelse projekt for arbejdsløse i 1930erne og det er i denne del af Folkeparken man finder amfiteater, der er tegnet af den landskendte landskabsarkitekt C.Th. Sørensen, der blev født i 1893 og døde i 1979.

Det var for øvrigt toppen af amfiteateret, som jeg stod på, da jeg tog dette billede …

… af udsigten ud over Folkeparken med Roskildefjord i baggrunden.

Vi gik tværs igennem Folkeparken, som vi forlod ved Sankt Agnes Vej, derefter krydsede vi lige Frederiksborgvej, før vi gik i på Sankt Ibs Kirkegård for at se til familiegraven og især for at se, om man havde fået sat Farmors dataer på Farfars gravsten. Det havde man og det var udført så pænt, at man ikke kan se, at de ikke hele tiden har stået på den sten.

Vi forlod Sankt Ibs Kirkegård og gik op ad Frederiksborgvej, hvor vi kom forbi Sankt Gertruds Kilde …

… der fik sit nuværende udseenden i 1986, og indtil da havde den ført en meget omtumlet tilværelse.

Helt præcist hvornår Sankt Gertruds Kilde begyndte at springe eller den fik sit navn, ved man rent faktisk ikke noget om, men den optræder for allerførste gang på et kort over Roskilde, der blev tegnet af Peder Resens i 1670.

Sankt Gertruds Kilde blev efter lang tids forsømmelse sat i stand i 1800tallet. I 1928 købte Roskilde kommune området, som den ligger i, og i 1934 blev kilden igen restaureret, idet den gamle kildegrotte, der bliver omtalt som en klam en af slagens, blev revet ned og et grimt jernrækværk rundt om hele området blev fjernet. Grunden til denne omlægning skyldes, at Frederiksborgvej blev udvidet, og derfor kom Sankt Gertruds Kilde til at ligge halvt ude på det nye fortorv.

I maj 1934 ramte en vandboring ved Sankt Maria Hospital Sankt Gertruds Kildes vandåre og kort tid derefter begyndte kilden af sygne hen. Derfor blev kilden dækket til med et overdække af jernbeton, og kildens vand blev ledt igennem et rør ud til kloakken i vejkanten.

Fyrre år senere i februar 1974 fik Sankt Gertruds Kilde tilsyneladende en form for forårsfornemmelser, der betød, at den bryd igennem overdækningen og dens vand brød op igennem jorden, så det flød ud over fortorvet, hvor det frøs til is. Da dette var farligt for de forbipassende, blev det besluttet at grave kilden op samt at man skulle prøve på at tæmme den.

Sankt Gertrud, som kilden er opkaldt efter, er for øvrigt de vejfarendes helgeninde.