Arkiver

Noget om større hængepartier


Hverdagen.

I følge alle de kloge hoveder – I ved nok den der slags personer, der ved alt og som heller end gerne bruger al deres tid på at fortælle alle alting om alt muligt samt især umuligt, og som derfor ikke kan magte at gøre noget som helst praktisk samt derfor altid skal have andre til at gøre alt for samt hjælpe dem med alt – ved jo godt, hvorfor alle de større hængepartier opstår. For det gøre de jo ene og alene på grund af ens egen dovenskab og ugidelighed.

For alle de kloge hoveder ved jo udemærket godt, hvordan tingene hænger sammen, og de vil derfor også heller end gerne fortælle omverden følgende …

I virkeligheden har man jo ikke behov samt brug for at pudse sine egne vinduer, for hvis man lader være med at gøre det, er de til sidste så beskidte, at der ikke kan komme nogen som helst former for lys ind af dem og dermed kan der heller ikke kommer solskin ind af dem, der kan forstyrre en, når man for eksempel sidder ved sin computer og arbejder med de arbejdsopgaver, man har været nødt til at tage med hjem, så man kan klare dem uden for ens normale arbejdstid.

Dermed har man heller ikke behov samt brug for at have gardiner og så bliver man jo også helt fri for at skulle vaske samt stryge dem. For det kan jo slet ikke tænkes, at man har hængt gardiner op, for at de skulle hygge samt pynte, for den slags har man bestemt ikke hverken behov eller brug for.

I virkeligheden har man jo ikke behov samt brug for en altan, for man har jo ikke tid til at opholde sig på den, men når man nu alligevel har fået en altan, så har man ikke behov eller brug for at pudse dens vinduer, for hvis man lader være med at gøre det, er de til sidst så beskidte, at der ikke kan kommer nogen som helst former for lys ind af dem og dermed kan der heller ikke komme solskin ind af dem, der kan blege eller udtørre altanens trægulv og dermed har man heller ikke hverken behov eller brug for at give gulvet en omgang træbeskyttelse.

I virkeligheden har man ikke behov eller brug for at være omgivet af lidt liv i form af diverse små og store grønne planter. For det første tager de jo plads og for det andet skal de jo vandes. Så derfor skal man da bare smide dem alle som en ud og så købe en eller to meget dyre og mindst lige så grimme plastik planter, som man så kan nøjes med at overbruse en gang om året eller udskifte dem med to nye.

I virkeligheden har man jo behov eller brug for at få lov til at glæde sig over et af livets mysterier og helt store undrer i form af at opleve, hvordan et frø, der bliver puttet ned i fugtigt jord, begynder at spire samt gro, og dermed har man heller ikke behov eller bruge for at nusse om de små plantebabyer samt plantebørn og så bliver man jo også helt fri for at bære dem ud på altanen om morgen og ind i stuen om aften, så de ikke kommer til at mistrives, fordi de får det for koldt i løbet af natten.

Dermed bliver man også fri for at skulle vaske alle urtepotterne samt urtepotteskjulerne af samt finde et godt sted til dem, hvor de kan stå om vinteren uden at de tager skade.

I virkeligheden har man ikke behov eller brug for at have en bil og dermed har man heller ikke behov eller brug for at have en garage. For man kan jo bare tage de offentlige transportmidler til og fra jobbet. At man dermed kommer til at skulle bruge mindst fire gange så lang tid på den daglige transport gør ikke spor, man har jo alligevel alt for meget fritid i forvejen, og at der bare ikke lige er nogen af de offentlige transportmidlers forbindelser fra ens hjem til ens arbejdsplads på de tidspunker af døgnet, hvor man skal til og fra jobbet er jo ikke på grund af et for ringe serviceniveau fra de offentlig transportmidlers side af, men fordi man har valgt en arbejdsplads, der ligger et forkert sted.

"sjovt nok" sidder der så bare lige nogle andre og mindst lige så kloge hoveder på landets jobcentre, der heller end gerne vil fortælle en … at man ikke kan tillade sig at lade være med at tage et job bare fordi det ligger i den anden ende af landet. For selv om det gør, at man ikke har andet indhold i sin tilværelse end ens arbejde og så transporten dertil og fra, så skal man tage jobbet !

I virelighenden har man ikke behov eller brug for at tænke på miljøet og dermed kan man bare fuldstændigt ukritiske smide alt inklusiv batterier, gamle cykler, kemikalier, nedrevet køkkenelementer, gamle møbler, pap i form af for eksempel papkasser, der ikke er klappet sammen, papir og så videre ned i containerne til dagrenovation og dermed har man heller ikke behov eller brug for at køre på Kara. For det hele kan jo sangens brædes uden at der dermed bliver frigivet miljø- og sundhedsskadelige partiler og stoffer, der bliver sendt ud i den luft, som vi alle sammen indeånder.

I virkeligheden har man ikke behov eller brug for at støvsuge og tørre støv af hos sig selv, for har man det og det tager mere end maximalt ti minutter, så er det fordi ens hjem dels er for stort og dels fordi man har alt for meget ragelse stående i sit hjem.

I virkeligheden har man slet ikke behov eller brug for at vaske, stryge samt reparere sit tøj. For i stedet for at vedligholde sit tøj, så det kan holde længe, skal man heller smide det ud efter første gang, det har været i brug, samt købe noget nyt, og det der med at bruge et strygejern, er der i følge alle de kloge hoveder, jo ikke nogen, der gør. For i dag er det ikke kun in, det er faktisk hyber modernet at rande rundt i krøllede klude og gerne så krøllede som over hovedet taget muligt.

For meget kort skrevet, så skyldes jo alle ens større hængepartier jo i virkeligheden ene og alene, at man bare simpelhen aldrig rigtigt har fattet samt forstået budskabet, som alle de kloge hoveder jo heller end gerne vil forsætte med at gentage for en i det uendelige …

For det er nu en gang sådant, at serviceorganer, slaver og tyende ikke har behov samt brug for at have andre former for indhold og interesser i deres liv, end at passe sit fuldtidsjob inklusivt diverse former for overarbejde lønnet såvel som ulønnet samt at gøre alt det for andre og hjælpe alle andre med alt det, som de ikke selv gider at nedværdige til at gøre, og hvis man endelig har lidt overskud samt lidt tid til at drømme om at foretage sig noget, der er lystbetonet eller er noget, som ville få en til at føle sig bedre tilpas, så skyldes det jo kun ene og alene, at man er en mere end doven og ugidelig topegoist, der ikke foretager sig noget som helst praktisk, men kun tænker på at spilde sin tid på fuldstændige tåbelige ligegyldigheder.