Lige for tiden er det desværre sådant, at for hver dag, der går, så kan man mere og mere fornemme, at sommeren er ved at synge på sit allersidste vers og at efteråret står klar ud i kollisen til at afløse den.

Et af de områder, hvor vi nu for alvor kan mærke, at sommeren er ved at være brugt helt op og vi snart tager hul på efteråret, er, at det bliver senere og senere lyst om morgen, at det bliver tidligere og tidligere mørkt om aften samt at nætterne ikke længere er lyse, og så er det begyndt at går hurtigt rigtigt hurtigt, når solen går ned. Hvilket dagens solnedgang over Køgevej klokken 20:15 …

… klokken cirka 20:20 …

… klokken cirka 20:25 …

… og klokken cirka 20:30 …

… er et helt tydeligt bevist på. For midt på sommeren var solen jo langt over en times tid om at gå ned og nu er den næsten nået at forsvinde fuldstædigt, inden man når at få trykket på kameraet knap, men selv om solen havde mere end travlt med at komme i seng, så var det nu alligevel stadigvæk en virkelig både flot og smuk oplevelse, som jeg både nød og fotografere den var vores altan, samtidigt med jeg lige fik vandet de resterende planter derude.

… kogte kartofler, masser af bløde løg, kogte porrer, stegte whisky marineret oksesteaks og dertil nogle skiver rugbrød.

Det smagte mindst lige så godt, som det så ud til at gøre, og derfor er der mere end det maximale antal kokkehuer til min Skat for aftens lækre menu.

🙂

De whisky marineret oksesteaks var for øvrigt et af denne uges tilbud hos Super Spar, som jeg kom til at benytte mig af, der jeg var derude sammen med Anne under vores powershoppingtur i går. Så jeg købte to ( 300 gram ) whisky marineret oksesteaks for 34,95 kroner.

Hvilket vil sige, at selv om vi i aften har fået en virkelig både lækker og luksuøs lørdags menu, så har den stadigvæk inklusiv drikkevare koste under tres kroner og det vel og bemærke for både mad og drikkevarer til os begge to.

Da vejret stadigvæk var flot, selv om det var begyndt at blive lidt overskyet, og da min Skat og jeg ikke havde andet at bære på end den lille pose fra Panduro Hobby, der indeholdte det nye hovedkatalog for 2009 / 2010 samt de to stykker stof, blev vi enige om, at vi ville gå en tur ned til Sankt Ibs Kirkegård for at se om gravstenen var blevet opdateret, og dermed fik vi også lige set lidt mere at vores by, før vi begyndte at gå hjem ad.

Derfor forlod vi Ro´s Tov og vi gik via Københavnsvej samt under Røde Port, før vi drejede ned ad Kong Valdemars Vej, som vi forsatte ad, til vi nåede ned til rundkørselsen …

… da jeg havde taget mit kamera med på turen og det endnu ikke havde nået at være i brug, krydsede vi vejen og gik over på selve rundkørselsen for at se lidt næremere på dens springvand …

… der er udført af billedhuggeren Karl Hansen Glam, der blev født i 1906 og døde i 1976. Han blev udlært i sin faders værksted, og han har først og fremmest fremstillet portrætter og gravmonumenter, men også springvand og statuetter ses der en del af i hans produktion. Blandt andet Tudsespringvandet, der i følge den lille metal tavle, som er sat ved det, er fremstillet omkring 1920.

Det er for øvrigt ret så pudsigt, at det hedder Tudsespringvandet …

… for stort set alle i Roskilde og omegn kender og omtaler det som frøspringvandet, måske fordi det er lidt kortere at sige eller fordi det godt kan være lidt svært på afstand at se, om det er frøer eller tudser, der sidder rundt om det.

Vi krydsede atter vejen og gik hen til indgangen af Folkeparken …

… hvor den lokale løbeklub Løb For Livet den anden søndag i hver måned arrangere Folkeparkens Motionsløb. Den består af flere forskellige parkanlæg, der alle som en er anlagt på tidligere klosterjord, som i dag er blevet samlet til en park.

Den ældste del af Folkeparken, der bliver kaldt for Klostermarken, blev anlagt en gang helt tilbage ved 1800-tallets begyndelse og denne del hørte oprindeligt under Roskilde Kloster eller Det adelige Jomfrukloster, som er dets rigtigt navn. I 1949 overtog Roskilde kommunen Roskilde Klosters parkanlæg og lagde det sammen med Folkeparken.

Senere kom så det såkaldte Bente Margrete-anlægget til med det skovbevoksning og opstemmede søer.

Den nyeste del af Folkeparker, der også er dens oprindelig del, blev anlagt som et beskæftigelse projekt for arbejdsløse i 1930erne og det er i denne del af Folkeparken man finder amfiteater, der er tegnet af den landskendte landskabsarkitekt C.Th. Sørensen, der blev født i 1893 og døde i 1979.

Det var for øvrigt toppen af amfiteateret, som jeg stod på, da jeg tog dette billede …

… af udsigten ud over Folkeparken med Roskildefjord i baggrunden.

Vi gik tværs igennem Folkeparken, som vi forlod ved Sankt Agnes Vej, derefter krydsede vi lige Frederiksborgvej, før vi gik i på Sankt Ibs Kirkegård for at se til familiegraven og især for at se, om man havde fået sat Farmors dataer på Farfars gravsten. Det havde man og det var udført så pænt, at man ikke kan se, at de ikke hele tiden har stået på den sten.

Vi forlod Sankt Ibs Kirkegård og gik op ad Frederiksborgvej, hvor vi kom forbi Sankt Gertruds Kilde …

… der fik sit nuværende udseenden i 1986, og indtil da havde den ført en meget omtumlet tilværelse.

Helt præcist hvornår Sankt Gertruds Kilde begyndte at springe eller den fik sit navn, ved man rent faktisk ikke noget om, men den optræder for allerførste gang på et kort over Roskilde, der blev tegnet af Peder Resens i 1670.

Sankt Gertruds Kilde blev efter lang tids forsømmelse sat i stand i 1800tallet. I 1928 købte Roskilde kommune området, som den ligger i, og i 1934 blev kilden igen restaureret, idet den gamle kildegrotte, der bliver omtalt som en klam en af slagens, blev revet ned og et grimt jernrækværk rundt om hele området blev fjernet. Grunden til denne omlægning skyldes, at Frederiksborgvej blev udvidet, og derfor kom Sankt Gertruds Kilde til at ligge halvt ude på det nye fortorv.

I maj 1934 ramte en vandboring ved Sankt Maria Hospital Sankt Gertruds Kildes vandåre og kort tid derefter begyndte kilden af sygne hen. Derfor blev kilden dækket til med et overdække af jernbeton, og kildens vand blev ledt igennem et rør ud til kloakken i vejkanten.

Fyrre år senere i februar 1974 fik Sankt Gertruds Kilde tilsyneladende en form for forårsfornemmelser, der betød, at den bryd igennem overdækningen og dens vand brød op igennem jorden, så det flød ud over fortorvet, hvor det frøs til is. Da dette var farligt for de forbipassende, blev det besluttet at grave kilden op samt at man skulle prøve på at tæmme den.

Sankt Gertrud, som kilden er opkaldt efter, er for øvrigt de vejfarendes helgeninde.

Det endte med, at min Skat og jeg kom til at bruge det meste af morgen samt stort set hele formiddagen på at aflive en god håndfuld af alle de der helt almindelig hverdags ting, som ingen ser, når man når dem, og som alle ligger mærke til, når man ikke når dem. Det er samtidigt den der slags småting, som tager en pokkers masse tid at få klaret.

Derefter blev vi enige om, at vi ville gå en lille tur i vores lokalområde. For når vejret er så flot og varmt, som det er tilfældet i dag, så skal man altså ikke opholde sig indendørs, hvis man har mulighed for at være udendøres og nyde det.

Vi startede med at gå ud til Ro´s Torv, hvor vi lige var et smut inde i Føtex for at se, om vi kunne være så heldige at få et stykke "Egoist" ( læs: en meget stræk ost som min Skat er helt vild med ), men det kunne vi desværre ikke.

Derefter gik vi en lille tur rundt i centret og når nu vi alligevel gik rundt derude, kunne vi jo lige så godt lige gå rundt om Panduro Hobby for at hente det nye hovedkatalog for 2009 / 2010.

Så langt så billigt … men så var det, at min Skat lige ville en lille tur rundt inde i selve butikken for at se, hvordan den er indrettet, fordi han aldrig har besøgt den før, og så kom vi også lige forbi bordet, hvor de havde lagt de alle sidste ting fra deres sommerudsalgs slutspurt.

Det endte med, at jeg forelskede mig i to stykker stof, og da de begge to var sat ned fra 159,00 kroner per løbende meter til en rund tier per løbende meter, købte jeg, hvad der var til rest på begge ruller …

… det viste sig, at der kun var 61 centimeter tilbage af det grønne stof, men hende, der målte det op for mig, runde det ned til en halv meter, og der var kun 3 meter og 48 centimeter tilbage af det sorte stof, men hende, der målte det op for mig, kom til at runde det ned til tre meter, og dermed fik jeg begge stykker stof for 35,00 kroner. Hvilket vel må siges at være mere end billigt for to så kønne stykker stof også selv om de kun er 110 centimeter brede.

Nu skal jeg så bare lige have nået at vaske og stryge begge stykker stof, så er de lige til at klippe i samt sy af, når jeg en gang får så meget energi, overskud og tid, at jeg endelig langt om længe finder min symaskine frem og kommer i gang med at bruge den.

Jeg har allerede nu en god ide om, at jeg vil sy en fiks lille nederdel til mig selv af det grønne stykker samt en smart kjole af det sorte stykke, hvis det da ikke ender med at det bliver til en nederdel og en tunika.

🙂

Jeg er for øvrigt helt stolt af mig selv, når nu andre ikke er det, må jeg vel heller selv være det. For der nåede faktisk at gå lidt over to måneder ( helt præcist gik der to måneder og seks dage ) fra mit forrige ups, som jeg for øvrigt endnu ikke har nået at bruge af, og så til dagens ups.

… solen skinner fra en klar blå og stort set skyfri himmel. Faktisk er der kun nogle ganske få og meget små helt hvide bløde lammeskyer på den. Det er næsten vindstille og lige nu er der cirka 15,0 plus grader uden for her i Roskilde. Min Skat og jeg har lige for alvor taget hul på denne weekend og alle små tegn i både måne, sol og stjerner tyder på, at det forhåbentlig bliver en rigtigt god en af slagens.

🙂

Vi er endnu ikke blevet helt enige om, hvorvidt min Skat og jeg skal bruge denne lørdag på at være fornuftige og vi så dermed forhåbentlig når at få aflivet en god håndfuld af alle vores mange små og mindre samt større og store hængepartier, eller om vi skal bruge denne lørdag på at være ufornuftige og så vi forhåbentlig får en god en på opleveren, eller om vi skal vælge en løsning, der ligger lige midt imellem de to yderpunkter, men uanset hvordan vi vælger at bruge denne lørdag, så vil jeg gerne indlede den med at ønske jer alle sammen der ude i Blogland en rigtigt god weekend.

Så er det helt op til jer selv, hvordan I vælger at bruge eller misbruge den, men sørg nu for at I også når at nyde livet i løbet af weekenden, for det er jo trods alt derfor, man holder fri fra dagligdagens faste tummerum.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Symforians dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Symforians dag og dagen er officiel mindedag for en ung romersk mand, der i år 179 led martyrdøden ved halshugning, da han ikke ville ofre til gudinderne i Cybeletemplet og pudsigt nok så er det det eneste man ved om ham.

I det gammel bondesamfund betragtede mange Sankt Symforians dag som efterårets officielle startdato altså lige som vi nu gør det med den 1. september.