Jeg har lige opdaget, at det er ved at være to ugers tid siden, jeg sidste har vist jer, hvordan vores planter ude på altanen har. Så derfor kommer der nu en lille reportage derude fra …

Der er stadigvæk masser af liv i det japanske blomsterbed …

… som dagligt glæder og overrasker os med mindst en hel frisk ny udsprunget blomst.

Vores små jordbærplanter, som vi ikke havde den helt store tiltro til at starte med, er her på det sidste begyndt at vokse ret så kraftig …

… og i den sidste uges tid har der været flere små helt ny udsprungne blomster …

… hver dag. Lige som de allerførst helt små spæde jordbær …

… så småt er ved at tage form. Så måske når vi lige at få lov til at smage jordbær af eget avl i år ?

De tre mellemstore tomatplanter …

… der står på hylden i altanens vendtre side, hvor de danner en form for grønt værn ind til vores nabo, trives stadigvæk rigtigt godt og jeg har efterhåndens helt opgivet at tælle, hvor mange små og mindre grønne, begyndende røde samt helt modne tomater …

… der hænger på deres grene. Det er lige som om, der bare kommer flere og flere nye grønne, begyndende røde samt helt modne tomater på de tre planter hver eneste dag.

Vores tre asieagurkeplanter …

… ser stadigvæk ud til at stor trives, selv om jeg desværre er kommet til at overvande de to af dem i min iver efter, at de ikke måtte komme til at tørste under de få vejrmæssige virkelige gode varme dage, vi oplevede i slutningen af juni måned samt i staten af juli måned.

Den lille tyksak …

… er blevet betydeligt tykkere og den har nu fået skarp konkurrence af denne både lange og tykke …

… størrelse. Det er lige som om, de vokser om kap. Det bliver godt nok spændende at se, dels hvor store de kan blive og dels hvem af dem der bliver størst.

Både de to største af vores tomatplanter …

… der står i altanens højre hjørne, hvor de får sol fra stort set alle sider af, samt den sidste af de helt store tomatplanter …

… der står op af væggen ind til stuen, er i trivelse og der bliver ved med at komme små nye grønne tomater på dem, lige som vi stort set dagligt kan plukke spise klare solmodne tomater på dem.

De tre mindste af vores ni tomatplanter …

… er vokset en hel del i højden, siden de skiftede plads og deres grene er så småt begyndt at bukke sig for vægten af tomaterne på dem.

Faktisk er det kun de fem gule solsikker …

… samt den enlige røde solsikke, der ikke har det så godt mere. Vi kan vist lige så godt begynde at forlige os med tanken om, at de lige som ikke rigtigt gider mere i år ud over måske lige at give os en god håndfuld kerne, som vi kan så nogle af næste år.