… det er lige før, det snart er jul igen. For i dag er der så lige præcist fire måneder ( 122 dage ) til, det igen er juleaften.

Det er ikke fordi, det som sådant er noget som på nogen som helst måde kan stresse mig. For på nuværende tidspunkt af året har jeg allerede nået at få hæklet de tolv bløde hjemmefremstillede julegaver, som jeg skal give væk i år. Ligesom jeg allerede har fået købt den første tredjedel samt har modtage ønskesedler og dermed ideer med hensyn til indkøb af yderligere en tredjedel af årets julegaver, som jeg skal give væk.

Med hensyn til de pakkekalender, som jeg ( vi ) skal give væk i år, så har jeg allerede på nuværende tidspunkt af året fået købt en hel del mere end det, som de skal indeholde. Så de gaver skal stort set kun sorteres, pakkes ind og forsynes med det rigtigt datonummer.

Så er det, jeg tillader mig at undre mig ret så meget over … hvordan det kan være, at julen og dermed det at man skal give julegaver kan komme fuldstændigt bag på så mange personer hvert eneste år, som det jo rent faktisk er tilfældet eller også så "elsker" alle disse personer måske lige frem at stresse rundt i allersidste øjeblik ved juletid ?

Jeg mener … det er jo ikke lige frem noget sådant helt nyt, at juleaften falder den 24. december. For det har den lige som gjort i lidt over 2.000 år og ved et simpel kig i en hvilken som helt form for kalender så kan man finde ud af, at det er der altså heller ikke ændret på i år.

Selvfølgelig er jeg godt klar over, at det desvære er de færreste, som er i stand til at tænke så langt som mig, der allerede sidste år købte det julegavepapir, som årets julegaver, kalendergaver med mere skal pakkes ind i, men ikke en gang den undskyldning kan jeg finde for alle dem, som påstår, at julen kommer fuldstændigt bag på dem hvert eneste år. For de fleste butikker med bare en lillebitte smule respekt for sine kunder og sig selv har sådant noget som julegavepapir, til-og-fra-kort, julekort med meget mere på hylderne allerede i midten af oktober måned.

Så derfor tillader jeg mig at mene … at det måske i virkeligheden bare er et spørgsmål om, at folk generelt bruger en mere end dårlig og faktisk ret så "slidt" undskyldning for at dække over deres egen manglede sans for at planlægge og tænke lidt længere fremad end til spisen af deres egen lille egoistiske næsetip ?