Det er godt nok ved at være længe enda alt for meget længe siden, min Skat og jeg sidst har gået en hyggelig tur igennem skoven over til dammen og "vores" ænder. Faktisk er det næste to og en halv måneds tid siden.

Det er dog ikke fordi, vi ikke har været derover af i så lang tid, for vi løber jo i skoven tre gange om ugen, men det er jo noget helt andet, for ingen af os har jo vores kamera med under løbeturene.

Så dels fordi det er meget længe siden, vi sidst har hilst på "vores" ænder, dels fordi vi havde lidt blødt brød i overskud,, dels fordi vejret stadigvæk er helt rimeligt årstiden taget i betrækning og dels fordi vi trængte til lidt "kæreste-hygge-sammen-tid" uden for hjemmet faste rammer, blev vi, lige efter min Skat var kommet hjem fra arbejdet, enige om, at vi ville gå en lille tur i vores meget lokale område, lige så snart han havde spist sin frokost.

Selvfølgelig havde jeg mit kamera med på turen og derfor kommer der så en meget lille håndfuld billeder med sensommerstemning fra det lille grønne område, der ligger tættest på vores hjem.

🙂

Vi startede med at gå ad den lille gangstien …

… langs med skolen og dens boldbane på den ene side og et villakvarter på den anden side, imens vi glædede os over, at det hele stadigvæk er grønt også selv om alle bær og frugter på både buskene og træerne er helt eller næsten helt modne og plukkeklare.

Vi nåede hen til skovens indgang …

… og den er godt nok stadigvæk både meget grøn og meget tæt i det. Der kommer jo næsten ikke noget lys ned til skovbunden lige for tiden, og så er der enda i løbet af sommeren blevet fældet nogle ret så store træer, som stod i et par af parcelhushaverne, som grænser op til skoven.

Vi forsatte igennem skoven og vi drejede af ved dens anden "udgang", hvorfra vi forsatte igennem parcelhuskvarteret over til dammen, der er et regnvands bassin, der blev totalt renoveret forrige år, og "vores" ænder …

… der fik ret så travlt med at komme hen til os, lige så snart de fik øje på os og især den plastikpose med brød, som vi havde med til dem. Det virkede som om, de var ret så sultne, for det er yderst sjældet, at de ligefrem snapper efter brødet i vores hænder, som de gjorde det i dag, og derfor fodrede vi dem begge to indtil der ikke var mere brød tilbage og så fandt jeg mit kamera frem, så jeg lige kunne få et billede eller rettere nogle billeder af dem …

… før min Skat og jeg forlod dem og forsatte via stien imellem kolonihaveområdet og parcelhuskvarteret, før vi gik ind i selv kolonihaveområdet. Hvor vi i en af de første haver, vi kom forbi, fik øje på denne store og lidt trætte solsikke …

… vi forsatte igennem kolonihaveområdet, imens vi nød alle de mange kønne og stærke sensommerfarver, som naturen lige for tiden er så rig på, hvorefter vi forlod kolonihaveområdet …

… før vi forsatte hen til stien bag skolen og dens boldbane, hvorefter vi drejede ind i skoven igen og gik hjem via gangstien langs med skolen og dens boldbane på den ene side og et villakvarter på den anden side. Det var nu helt dejligt for en gangs skyld ikke at løbe turen samt at få lov til at hilse på "vores" ænder over ved dammen.