Solen skinner fra en høj klar blå og stort set næsten skyfri himmel, så selv om temperaturen kun er lige under de tyve plus grader, er der dejligt varmt og lækkert ude på altanen lige nu.

Derfor havde jeg lagt et lille tæppe på altanens gulv, hvorpå jeg havde sat mig, imens jeg nød varmen, solskinnet og livet. Jeg sad med ryggen til vores tre agurkeplanter, og jeg var optaget af at hækle på det igangværende projekt, så derfor så jeg ikke, hvad der sket, men jeg hørte det … først lyd der en svag raslen af blade, der tog til i styrke og derefter et højlydt knæk !

Den ene af asieagurkerne var blevet for tung til, at planten kunne bære dens vægt, så de tråde, som planten havde hængt sig selv op ved hjælp af, havde givet efter for vægten og asieagurken faldt ned. Desværre betød det så også, at planten kækkende lige midt over lige på midten …

… det er jo desværre en af den slags kedelig ting, der sker ind imellem, og det er der jo lige som ikke rigtigt noget at gøre ved. På den anden side betyder det vel bare, at det er ved at være på tide, at vi kommer i gang med at "høste" om ikke det hele så i hvert fald de to helt store asieagurker …

… der er skyld i det sket, og så kan det være, at vi skal være lidt mere opmærkesom på, hvor tung denne voksende asieagurk …

… bliver, så vi kan nå at plukke den, før den også bliver for tung for planten og derfor knækker den plante, som den hænger på.