Arkiver

Billig plastik fra Østen igen igen


Hverdagen.

Imens jeg stadigvæk boede i Herlev, faktisk var det næsten lige efter, jeg var flyttet ind i min lejlighed i bymidten, hvilket vil sige i slutningen af 1997, købte jeg to meget små voksblomster, som jeg stillede i mit køkkenvindue, hvor de kom til at trives. For de satte nye blade, så det var en hel fryd at betragte det, men de kom dog aldrig med blomster.

Så flyttede min Skat og jeg sammen i hans lejlighed her Roskilde i foråret 2003 og selvfølgelige flyttede de to små voksblomster med os. De kom til at stå i vindueskarmen i vores soveværelse …

2009/08/30/001.jpg

Denne flytning have ikke kun en meget positiv effekt på både min Skat og mig, men også på de to små voksblomster. For de begyndte at vokse kraftigt samt at sætte blomsterklaser i ny og næ. Det blev dog ikke til mere end en eller to per plante i løbet af hvert sommer.

Dette er der så blevet ændret på i år, hvor de begge to har været mere end villig til at sætte den ene blomster klase efter den anden og de har over i købet fordelt arbejdet imellem sig, så når den sidste blomsterklase på den en plante er visnet …

2009/08/30/002.jpg

… så er den første blomsterklase på den anden plante sprunget ud. Sådant er det også denne gang, hvor den ene plante dels har en helt nyudsprunget blomsterklase hængende lavt hen over vindueskarmen …

2009/08/30/003.jpg

… og dels en lige så helt nyudsprunget blomsterklase hængende skjult bag det ene gardin …

2009/08/30/004.jpg

Jeg ved ikke rigtigt, hvad der er gået af de to planter i løbet af denne sommer, men jeg har en ide om, at de på denne kønne og velduftende måde gerne vil sige: "Tak" til os, fordi vi løbet af de sidste måneders tid har forkælet dem med lidt gødning i vandet cirka hveranden gang, vi har vandet dem.